Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
og Lurens Toner og Sæterpigernes Sang, der netop
drive deres Hjorde tilfjeids, for at tilbringe Sonunercn
aned dem deroppe. Aa findes Farver her, nu Tone-,
nu Liv, og den ietteste, muntrestr Luft, intet Under,
at Vandreren føler sig saa vel. Ja, han føler sig nelri
som oftest føler han sig vel, thi, jeg vil ikke nægte,
sat der selv paa denne Tid indtræffer Timer, Dage, naar
Egne-i igjen pludselig bliver alvorlig, og viser sin-Dette-
Ratur, og gjør da omtrent det samme Indtryk paa Ba-
skueren, som en Erobrer, der tidligere ikkun bar smilet,
’maa gjøre paa det erobrede Folk, naar hans. Pande
pludseligen trækker sig satnmen og Vrede-os Rynker vise
sig og han lægger Haanden paa Sværdbeftet.
En Aften i Slutningen af Jern-Maaned stod uden-
for en Sceterhotte paa den temmelig vide Bieagrpg, Der
udbreder sig nogle Mile i Øst for Eyfjostsen, rig-har
som Mærkoærdighed at stred-vise Voringsfosseu, den
høieste og stoiiesie i Morge, —- stod ens ung Pige,»bvis
Bekjendtskab Læseken allerede har gjort. Hun var-ingen
anden end Nagnveir, Raguoeir med det tykke, guldgttle
Haar, den frodige Ragnveir, som dn nok erindrer dig.
Hun fiod nn og stirrede hen i det Fjerne , hvor Kort-tie
græsfede, og hun kaldte i Mellemrum paa dem med det
almindeligt-, syngende Udraab: »kom ijrii kom-Kjori!«
Hendes Stemme kmng ligesaa reen og næsten ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
