Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Skabning har trukket- Nattens Neppe over sig, bar Land-
slahet intet Teevpe trukket over sig, — det fremstiller sig
ligesaa bestemt og tydeligt , som da Livet lod fra næsten
enhver Tunge; det gjør da det samme nnderlige Jndtrvt;
det hensnner i den samme Spænding, som Sonet af en
Sovende: hos denne er ingen stemtredende Livsyttring;
men dog er Livet der-; det ligger ferngsletz men naar vil
Baandet falde? naar vil Yttringen begynde? — — Og
saaledes som hos den Sovende, hos hvem, netop fordi
Livet er bundet, dettes indre Stemmer tale tvdeligere;
hos hvem ethvert Slag af det bankende Hjerte hores,—·
er det ogsaa med Landskahet: de Toner, som tilhører det
selv, klinge langt stærkere, — o, hvor Vandfaldet hkuseri
o, hvor Stormen hvinerl
Men det Grihende, som laae i Egnen, syntes hver-
ken at gjøre sig gjældende hos den lille Ole eller stagn-
veir· Drengen havde saa liden Anfegtelse af Virtuosi-
at han uden Modstand fulgte sin lækkre Stand, der tot-
kede ham til at kravle om paa alle Fire for at udfinde
de faa Multehcer, som allerede vare modne. Nagnveir
stod henne ved Vandfaldet; men hendes Blik var ind-id-
vendt , i hendes store , klare Øie svømmede den vaagne
Drems henrivende Billeder i deres nsitkre Contonrey
ja, hun var saa lidet optagt til at overgive sig til Jndk
trnktet af det Gribende, at hun, naar Blikket undertiden
tilfcrldigviis’ fatdt ned i den dhhe Kjedel, hvor Vandfaidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
