Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
med hun besljeftigede sig, et Strikketøi, en ulden Strømpe
af et ret opsvulmet, massivt Garn.
Madam Arnesen havde netop igjen gjort et Angreb
paa Thora, mod hvilket denne, som sædvanlig, havde sat
Taushed som Skjold. Ikkun naar Moderens Heftighed
steg over den almindelige Grændse, sogte hun at formilde
hende ved at anraabe hende med den meest bønfaldende
Stemme, om at forskaane hende.
»O, søde Moderi lad mig dog iFredi«« havde
hun igjen fremstammet, da Døren aabnedes, og Slibsted
traadte ind.
Thora reiste sig for at gaae ud.
»Vær saa god, Jomfru Trodsigi at forblive heri-«
tilraabte Moderen hende, »hun maa dog vænne sig til
at være sammen med den Mandsperson, som , uagtet
hendes Modstand, dog omsider skal blive hendes-«
»Nei, Madam!«- indfaldt Skibsted, »lad hende kun
gaae! Jeg er netop kommen for at sige, at jeg nu er
tjed af dette Væsen; jeg begynder at indsee, at Mand-
sellen er for siin for en aaben, honet, ligefrem Karl,
som jegi«
»Hvorledesl« udraabte Madam Arnesen, »traette
Dem tilbage! nei, saa Gud skal De ei! hun skal nok
give efter, derfor skal jeg vaere Mand!«
»Neii« indfaldt Stibsted, »lad hende kun gaae,
saa skal jeg nok give Dem tilfredsstillende Grunde.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
