Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Lexicon. — Aa, ikke videre! hører jeg Dig udraabe,
og dog , er ikke Lærdo111, som man husker af Brock-
haus’s Konversations-Lericon, fuldkommen saa meget
værd som den, man med uendelig langt større Møie
husker af de gamle Forfattere2’ Dom imidlertid , som
Tu vil, over mig og min Lærdom: jeg lægger min
Skjæbne i dine Hænder; vaer ikkun barmhjertig!
U- Zk
sj-
Da jeg ankom til Nom i Septembermaaned, le-
vede Nom allerede i Oktober: o! Oktober! udraabte
Romerne, o skjønne Oktoberl o, hvor vi ville more
os i Oktoberl hvor vi ville spadsere og hvor vi ville
dandset Dette gjorde, at ogsaa jeg forglemte September,
og gik omkring med en utilfredsstillelig Længsel i mit
Bryst, en Længsel, der sukkede som en elskovssi)g Miss
og udraabte: o, gid Oktober var forhaanden! Oktober
kom, og den første Søndag, en elastisk, stille, gjennem-
sigtig Høstdag, trak jeg allerede tidlig min Slobrok af
og iførte mig Stadsdragt, og gik ud. Gaderne vran-
lede af Mennesker, en tæt, sammenhængende , broget
Skare, der bølgede hen mod Folkepladsen. Git roman-
tisk Tydsker vilde neppe have undladt at sammenligne
denne Skare med en uhyre, spraglet Slange, der snoede
sig henigjennem Gaden, eller med et uhyre Tusindbeen,
der krøb sagte frem. Men denne uhyre Slange eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
