Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
der bærer Paa sin Skulder enten en liden By, eller
et Lystslot, eller et Kloster, hvilke tvende sidste den
da som oftest skjuler, saa godt den kan, med svulmende
Lovskovz fjernt henne kneise Appenninernes høieste
Toppe. Naar Dagen staaer i sit fulde Lys, og enhver
Gjenstand nede i Dalen er kjendelig, synes disse Toppe
at være langt, langt borte; men naar Aftenen kommer,
og Mørket tildeels tilhyller Talen, er det, som om de
følte sig fortroligere, som om de vare traadte nærmere-,
—maaskee af Nysgjerrighed, for at lytte til de mange
smaa Historier-, som da fortælles rundt om Dørtær-
skelen. Paa Toppen af den samme Høi, ved hvis
Fod det nuvccrende Slot ligger, hæve Nuinerne af
den gamle Borg sig, velvedligeholdte Nuiner, der
deelviis ere beskyggede og skjulte af de mange Smaa-
træer, hvis Nodder snoe sig i, og gnave paa dem.
Hvor malerisk den seer ud, denne mørke Borg, med
sine mange Taarne, ombolget, som den tildeels er, af
det spæde Grønt! og hvor interessant det er at tænke
paa denne Kamp, som den fredelige Natur fører mod
et omestolt Menneskeværk, denne Kamp , som spæde
Blomster og smaa Planter have paataget sig imod
disse Mure, som ingen Qoldslynge har kunnet bryde,
og som Blomsterne og Planterne dog ville bryde! Og
hvilken Udsigt aabne ikke disse Mure for Tankenl de
12nk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
