Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
skikkelser, og vinke, og raabe efter Hjertets OfferduggP
Ia, ikkuti Den, mod hvem Penaterne have vendt
Ryggen; ikkun Den, bag hvis Fjed Dørtærskelen,
hvor hans Barndom søgte sine første Drømme, er
bleven brudt, og Døren, som førte til hans Vugge,
er bleven lukket, kan fatte den hele Underkraft, som
leveri det Ord, Fædrenelandl Med det tabte Fædre-
neland gaaer det som med den tabte Barndom: først
naar denne er tabt er det, at Phantasien iforer den
sin Tryllemanteh og giver den sin Krone af de tusinde
funklende Stene, og lægger den sin Liliesteengel i Haan-
den som Scepter. Ikkun for den Landflygtige frem-
stiller Fødelandet sig i sin hele mystiste Skjønhed;
for hans Blik er det, at Solen spreder sit friskeste
Guld over de fjerne Dale og Hisie, og Skoven kaster
sine kjøligste Skygger, og Bækken ruller sine blankeste
Vover, og Blomsten viser sine skjønneste Farver for
ham, at den hele fcrdrenelandske Natur nhnner sine
skjønneste Melodier, underbare Toner, der klinge, som
om alle Vioms«ter vare blevne til Sølverklokker,
og alle Bækkens Vover til Harpestrenge, og alle
Træernes Grene til brusende Orgelpiber og Sollhset
til klingende Metal. Ia, hvor mit Hjerte blødte,
da jeg hiin Aften paa Stemfels drømte om mine
fjerne Nhinlandel Jeg tænkte paa de stolte, alvorlige
Domer, der staae i Byeriie langs Bredden, og kaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
