Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
man kunde see, med den høieste Bestræbelse efter at
gjøre sine Trin lydlose. Da han naaede det første
Vindue , der hørte til det Værelse , hvor Pepina nu
laae syg , standsede han , han nærmede sit Hoved til
Vinduet, og stirrede ind: et Skin, som trængte ud,
og som belyste svagt Ruggiero’s Træk, overtydede mig
om, at der brændte Lys derinde. Efterat have stirret
i længere Tid, vedblev han at følge Muren , ligesaa
langsomt, og med den samme Bestræbelse efter at gjøre
sine Fjed ubemærkede som tidligere. Endelig naaede
han Hjumetz han dreiede om det, og forsvandt. Min
Nysgjerrighed var bleven end mere pirret ved hvad
jeg netop havde seet, jeg steg op i Vinduet og sprang
ned i Haven; dette lod sig uden Vanskelighed gjøre,
thi mit Vindue var ikkun to z tre Fod fra Jorden.
Jeg ilede ind i Løvskoven, som begrændser Blomster-
partierne, og fulgte en Stie, der slynger sig i samme
Retning , som den, Nuggiero nylig havde taget, til i
Nærheden af den allerede omtalte Balustrade, derpaa
boier den sig til Høire, og løber videre nedad mod
Floden. Da jeg var kommet saa langt, at jeg kunde
overskue den Floifide, hvor Indgangen fandtes til de
Værels·er, som Signoraen nu beboede , standsede jeg,
men Nuggiero var ikke længer at see. Jeg gik igjen
noget tilbage, indtil jeg var kommet ligeudfor det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
