- Project Runeberg -  Skizzer /
241

(1839) [MARC] [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

ikke. Stemmerne reve sig igjen løs fra hverandre, og
klang fjernere og fjernere; de flygtede tilbage til de
himmelske Egne, hvorfra de vare komne. —- Dette var
Allegri’s Miserere, o! vistnok den skjønneste Musik,
som nogensinde har været udtænkt! og den romerske
Negjering har havt Grund til, at fastsætte Erkommu-
nikation, som Straf sor .Hveren, som lader den aftrykke,
thi denne Musik maa lokke til Rom, om ogsaa alt
Andet ikke skulde kunne lokke derhen. Allegri! af
samme Familie som Corregio, tvende Guder i den
samme Familie! Da Musiken var tilende, adspredte
Forsamlingen sig; der var ikke en Eneste, som yttrede
et Ord; Enhver sukkede og saae ind i sit Bryst.

2.

Min Ahnelse havde ikke bedraget mig. Det var
Miss Ellen, som havde udstødt det skjærende Skrig:
den henrivende Musik havde været hende for stærk;
den havde brudt igjennem hendes fine, glasklare Væsen.
Men da jeg næste Morgen indfandt mig hos Sir
John, var Ellen allerede rask og rørig igjen: hun an-
modede mig om at ledsage hende til Peterskirken samme

Aften. Jeg afhentede hende, og vi begave os derhen.
16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwskizzer/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free