Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
120
j. oskar andersen
Trods Titelbladets Betegneise af Skriftet som en »dogmehistorisk
Afhandling» har Forfatterens Interesse for at konstatere det historiske
Kildeforhold ved vigtige Sider af N. H:s Teologi dog kendelige Brist.
Det gælder saavel Spörgsmaalet om H:s Paavirkning fra Patristik,
Skolastik og Humanisme og fra Melanchthon og hænger særlig
sammen med B:s mangelfulde Forstaaelse af Bibelhumanismens Indhold.
B. har i et Indledningskapitel behandlet H:s »Opfostring og
Uni-versitetsuddannelse», som han forstaaeligt nok mener har sat sig
væsentlige Spor i hans Teologi. Her betones, at »den reformkatolske
Bibelhumanisme» var hans Ungdoms Dannelsesgrundlag. Ingen
skal imidlertid af B:s Bog blive klog paa, hvad der var det
væsentlige Indhold i denne »reformkatolske Bibelhumanisme», som han
— antagelig med Rette — siger mödte N. H. baade i Roskilde og
Lunds Domskoler i den erasmiske Form, Karmeliteren Paulus Helie
særlig var Talsmand for i Danmark. B. förmener imidlertid, at
denne »Opfostring» gjorde H. til Aristoteliker og oplærte ham i
Thomisme. Det förste forklarer da, at det filosofiske Grundlag for
H:s Teologi blev et andet end Melanchthons, ti af denne kan han ikkc
have lært den aristoteliske Realisme, paa hvilken netop hans
dogmatiske Selvstændighed i Forhold til Læreren særlig beror. Trods
sin Anbefaling af Aristoteles som Lærer i klar Tænkning og sand
Realkundskab var nemlig Melanchthon Nominalist i sin
Erkendelses-lære; H. derimod »fastholdt» sin Realisme. — H:s Ungdomsoplærelse
forklarer imidlertid ikke blot B., hvorfor aristotelisk Ontologi sætter
et afgörende Præg paa H. som Dogmatiker; den synes ogsaa at
for-klare ham Proveniensen af det thomistiske Islæt i hans Teologi eller
i alt Faid, at Vejen til det var gammelkendt for H.
Nu er Realiteten af disse Ejendommeligheder ved H:s Teologi
ét, men Proveniensforklaringen et andet og mildest talt usikker.
Hvad vèd vi nemlig om Paulus Helie’s Bibelhumanisme? Udfra
»primitivae ecclesiae patrum auctoritas» tog han besternt Afstånd
fra middelalderlig Skolastik netop i den aristotelisk-thomistiske Form,
som for ham var »vetus eruditio», der skulde aflöses af »sinceriora
studia», nemlig af »Tolkningen af Kristus, Petrus og Paulus». Det
personlige Frelsesspörgsmaal og ikke metafysiske Problemer var
derför Midtpunktet i hans Teologi; og her fjærnede hans
Naade-opfattelse ham positivt fra Skolastiken. Freisen virkeliggöres ganske
vist for den enkelte ved hans »i Kærlighed virksomme Tro»; men om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
