Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om xiels hemmingsens teologi
129
men »vi» modtager det i Hjærtet, og hele det nye Menneske lever
deraf. Hardenberg havde denne sin Lære fra Laski og ikke fra
Calvin. Den minder ikke saa lidt om N. H:s senere Opfattelse. —
Muligvis kan Christian III’s Hofpræst Noviomagus, der allerede 1548
viste Kendskab til Calvins Forfatterskab, have gjort Köngen
opmærk-som paa ham; men i alt Faid i 1556, da han i et Brev fra Wittenberg
fik meddelt det Rygte, at Calvin nu forvirrede månge med sin Lære
om Prædestinationen; talte Brevet overhovedet ikke om hans
Nadverlære. Og vist er, at man af Kongens omtalte Brev til Bremen
i alt Faid ikke kan se, at han identificerede Calvinisme og
Zwinglia-nisme. Selv om Köngen, hvad der kan være sandsynligt, da dette
Brev er skrevet fra Köbenhavn, forinden havde forhandlet personlig
eller ved den Hofpræst, som eventuelt har fört det i Pennen, med
Universitetets Mænd om dets Indhold, kan ligesaa lidt det som
Köngens tidligere Holdning, forklare, at »Tabula» skulde nære
Be-tænkeligheder ved at nævne Calvins Navn i Redegörelsen for de
forskellige Nadveropfattelser (hvis man da overhovedet tænkte paa
ham). -— Derimod er der en anden Ejendommelighed ved »Tabula»,
der tyder paa Hensyntagen til Kongens »Politik»: den stærke
Betoning af de danske Lærdes Læreoverensstemmelse med C. A.
Christian III betoner udtrykkeligt, at han skriver til Bremens
Magistrat »als eurer Christlichen Religion Genosze zu Augsburg».
Som saadan indskærper han dem at sörge for Fredens Genoprettelse
i Rigsstaden og advarer dem mod at lade afholde en offentlig
Disputation om et Spörgsmaal, hvorom Skriftens Ord er saa klare (jfr
Citatet överför S. 124); det vil kun bringe mere Förvirring. Brevet
er klart nok ogsaa dikteret af Frygt for, at »den antændte Hd let
kan brede sig til de omliggende Lande» og ikke mindst forstyrre
Uniformiteten paa Kongens Omraade. Men det for dansk
Kirke-historie særlig betydningsfulde ved Brevet er det Vidnesbyrd, det
aflægger om Köngens Opfattelse af den Pligt, som paahvilede ham
efter Bestemmelserne om Religionsfreden paa Rigsdagen i Augsburg
1555. Det har Kirkehistorikeren L. Helveg rigtigt set.
Hovedbestem-melsen her var jo, at kun de evangelske Stænder, som vedkendte
sig C. A., havde Eksistensret (og tillige Reformationsret) i det tyske
Rige (nogen besternt Udgave af C. A. fastsloges dog ikke). Dette
gjaldt altsaa baade Bremen og Holsten. Som Hertug af Holsten
hörte Christian III med til de tyske, evangelske Stænder, som saa-
9—41265. Kyrkohist. Årsskrift 1941.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
