Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fredskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Det hellige kys trængte tidlig udenfor kirkens
mure og fik anvendelse ved profane, højtidelige hand
linger. Det var således almindelig skik i middel
alderen, at forlig og forsoning mellem fjender beseg
ledes med et kys; gamle tyske digtere omtaler det
under navnet vvredekiiss*. Og så udbredt var for
soningskyssets anvendelse, at verbet at sone eller ud
sone fik betydningen at kysse; denne betydning har
sonen endnu i frisisk.
I et gammelt fransk mirakelspil siger den hellige
Bernard af Clairvaux til grev Vilhelm og biskoppen
af Poitiers, der længe har ligget i indbyrdes strid,
og mellem hvem det er lykkedes ham at stifte fred:
»For nu at vise, at Eders venskab er sandt og rent,
må I kysse hinanden.« Grev Vilhelm nærmer sig da
biskoppen: «Herre, jeg beder dig om tilgivelse for
de fortrædigelser, jeg har tilføjet dig; stor uret har
jeg gjort imod dig. Kys mig nu for at besegle vor
fred, og jeg skal kysse dig af et oprigtigt hjærte.«
Ridderne gav også hinanden fredskysset, inden
de gik i slaget, og tilgav hinanden alle formentlige
eller virkelige forurettelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
