Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ærbødighedskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
I den nyere tid er det ceremonielle ærbødigheds
kys gået stærkt af brug i de fleste civiliserede lande.
Kim indenfor kirken holder det sig endnu i fyldig
anvendelse, men på alle andre områder er det nu
sågodtsom ukendt, ja så ukendt, at dets anvendelse i
mange tilfælde vilde være stødende eller latterlig.
Af sådanne ærbødighedskys skal anføres jord
kysset. Det spiller en rolle i de gamle fortællinger om
Junius Brutus. Sammen med kong Tarquinius’ sønner
rejste han til Delphi for at udspørge oraklet. Svaret,
de modtog, lød: at overherredømmet skulde tilfalde
den, der først kyssede sin moder. Brutus lod da,
som han snublede, og i faldet kyssede han jorden,
vor fælles moder. Nogle år efter forjagedes konge
familien fra Bom, og Brutus udnævntes til konsul
sammen med Lucins Tarquinius.
Man kyssede også jorden af glæde, når man efter
lang tids fraværelse kom tilbage til sit fedreland.
Da Agamemnon vendte hjem fra kampene ved Troja,
Trådte han inderlig glad i land på den hjemlige søkyst,
Kyssed og knuged sin fædrene jord, mens brændende tårer
Randt i strøm over kind, så fro genskued han hjemmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
