Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ærbødighedskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Det var tidligere skik og brug, i alt fald ved det
franske hof, at pagerne først kyssede, hvad de skulde
overrække deres høje herskab. Henri Estienne for
tæller en anekdote om en page, som skulde bringe
prinsessen af Neapel et brev; det blev udtrykkelig
indprentet ham: Før du giver hende det, skal du
kysse det (baisez-la) ; men pagen lod, som han mis
forstod ordren, og da han skulde aflevere brevet,
kyssede han først den intet anende prinsesse.
En anden ejendommelig form for ærbødigheds
kysset træffer vi i de tilfælde, hvor man kysser sin
egen hand, inden man rækker den til den gæst, man
særligt vil hædre, eller inden man tåger imod en
gave, man vil sige tak for på en særlig ærbødig
måde. Denne skik lever endnu mellem gamle bønder
i Jylland, og i den finder vi rimeligvis forklaringen
på talemåden: at modtage med kyst hand eller kys
hånd. På tysk bruges også udtrykket Kusshand, og
det forklares som: »Gruss, wobei man die eigne
Hand kusst und dann nach der zu griissenden Person
hin bewegt oder sie reicht.« Samme hilsemåde træffes
både i England og Frankrig. Voltaire fortæller, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
