Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aktieselskabet Norsk Elektrisk & Brown Boveri - Kristiania
8
ikke enkelt tappes ut, men ved rørledningen føres tilbake til pumpen og der paany bringes
op til høiere tryk. Spændingen blir bestemt for hvert anlæg ved dettes bygning, analogt
med trykket i en vandledning og forandres ikke — eller rettere bør ikke nævneværdig
forandres — om der brukes mere eller mindre strøm. Konsumenterne ved ethvert elek
trisk anlæg bør vite, hvilken spænding dette har, for at kunne bestille lamper, motorer
etc. rigtig. Bestilles nemlig f. eks. 110 volts lamper for et 220 volts anlæg, vil lamperne
straks ødelægges, bestilles 220 volts lamper til et 110 volts anlæg, vil disse kun bli
rødglødende.
Stiger konsumet i en vandledning, maa der som bekjendt pumpes mere vand; paa
samme maate maa der ved et elektrisk anlæg ved et større konsum produceres mere „strøm"
Strømmængden eller strømstyrken, som den kaldes, tilsvarer saaledes vandmængden og
maales i «ampere".
Likesom produktet av tryk og vandmængde er bestemmende for et vandfalds energi
eller en vandmotors ydelse, saa representeres den elektriske «arbeidsevne" eller ~ydelse"
av produktet av spænding og strømstyrke. Dette uttryk volt X ampere benævnes «watt".
Da watt er et meget litet maal, har man i praksis indført betegnelsen «kilowatt" =
1000 watt. 1 elektrisk hestekraft (hk.) = 736 watt =• 0,736 kilowatt (kw.) En almin
delig elektromotor bruker dog paa grund av indre tap noget mere energi pr. virkelig
ydet effektiv hk., for mindre motorer saaledes mellem 800 og 900 watt.
1 alm. 16 normallys kultraadlampe (1 ~normallys" tilsvarer omtrent lysstyrken av et
almindelig stearinlys) bruker rundt ca. 50—55 watt, noget varierende med spændingen;
i de moderne ~metaltraadlamper" spares derimot ca. 70 % l energi i sammenligning med
kultraadlamper; strømforbruket av 1 metaltraadlampe 16 normallys utgjør ca. 16—18 watt,
eller ca. 1—1,1 watt pr. lys. Ja, i den sidste tid fremstilles saakaldte «halvwattlamper"
for størrelse fra 400—3000 normallys, der altsaa — som navnet siger — kun bruker x/2
watt pr. normallys.
Paa 1 elektrisk hk. gaar der altsaa efter foranstaaende ca. 15 kultraadlamper eller
ca. 40 metaltraadlamper av 16 lys.
Ofte er det av interesse at kunne angi, hvor meget elektrisk eller mekanisk arbeide
der er avgit i løpet av en vis tid. Naar f. eks. én 25 lys metaltraadlampe med et wattforbruk
av 25 watt brænder i 1 time, brukes der av energi 25X1=25 ~watt-timer". Man kan
1000
altsaa brænde den —— = 40 timer, før 1 kilowatt-time er forbrukt.
Naar vandet — for at gaa tilbake til den forrige sammenligning — trykkes gjennem
en rørledning, saa vil som følge av vandets friktion mot rørvæggen, et vist ~tryktap"
finde sted. Dette tryktap er større, jo mindre røret er for den samme vandmængde, respek
tive jo større vandets hastighet er. Er rørledningen meget lang, kan tryktapet bli be
tragtelig. Paa samme maate finder ved det elektriske anlæg i ledningerne et vist «spæn
dingstap" eller ~spændingsfald" sted, der er desto større jo mindre ledningens tversnit og
jo større ledningslængden er. Er derfor store avstande at overvinde ved overføring av en
bestemt energi, maa saaledes enten spændingen vælges meget høi, fordi da strømstyrken
er mindre og spændingstapet i forhold til totalspændingen ikke blir saa høit, eller der maa
vælges et tilsvarende sterkt ledningstversnit. Av praktiske hensyn vil man søke at re-
ducere ledningstversnittet mest mulig.
Elektricitetens Da lampernes lysstyrke og «levetid" er direkte avhængig av den spæn
forOeling. de er bygget for, saa maa der lægges særlig vegt paa at holde
konstant spænding over det hele ledningsnet. Hertil maa tas hensyn ved anlæggets plan
lægning. Man kan derfor ikke fra et elektricitetsverk lægge en vilkaarlig tyk ledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
