Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 94 —
nomiske Stilling. Samtidigt medfører denne Ordning for
Gaard-brugeren mindre kontant Pengeudlæg. Vistnok kan man her ikke
bortse fra, at det ogsaa koster ham noget at yde Arbeideren disse
Goder, Jord, Hus og Ved m. V. som egentlig danner Grundlaget
for hans gunstigere Stilling, men dette falder dog, ydet paa denne
Maade, langt lettere end om en tilsvarende Værdi skulde ydes i
Penge. Den Jord, som udlægges til Husmandspladse vil det i
Almindelighed falde vanskeligt at nyttiggjøre paa anden Maade end
ved at lade den ligge til Havn eller tilvoxe med Skov, hvorved den
kun vil give ringe Indtægt.
Den Ydelse hvorover der oftest høres Klage er Brændeved.
Dette skriver sig antagelig fra ældre Tid derfra, at man da, ved
at nedsætte Husmand med Livstidsfæste ikke altid var saa forsigtig
som ønskeligt med at fastsætte de Betingelser, hvortil Husmandens
Ret til Ved skulde være knyttet.
I den senere Tid efterat de ældre Husmænd for største Del
ere forsvundne og Trævirkets stigende Værdi har medført større
Forsigtighed i denne Henseende, og en mere virksom Kontrol med,
at Husmanden ikke misbruger den Ret, som er tilstaaet ham, høres
der ogsaa mindre Misnøie med denne Sag.
Ved denne Lønningsmaade yder altsaa Gaarden selv, uden
saa særdeles følelig Ulempe for Eieren et meget betydeligt Bidrag
til Driftsudgifterne. Det synes efter dette ikke tvivlsomt, at der
ved at ansætte et efter Gaardens Størrelse passende Antal
Husmænd med Arbeidspligt, paa den mest økonomiske Maade kan
tilveiebringes den nødvendige Styrke af faste og øvede Arbeidere,
hvorved saavel Tjenerhold som Brug af Dagarbeidere mest muligt kan
indskrænkes.
Ovenstaaende Sammenligning viser tillige, at Husmanden har
en gunstigere økonomisk Stilling, end den Selveier, som kjøber en
liden Jordlod. Her kan det have en vis Betydning, at denne har
en passende Størrelse, idet en ganske liden Jordlod ikke alene
tilsteder, men gjør det ligefrem nødvendigt, at Eieren, i den Tid, han
kan afse fra sin Jords Dyrkning, søger Arbeide hos andre. Derved
vil hans Stilling meget nærme sig en Husmands uden Arbeidspligt,
men saa fremtræder dog den Forskjel, at Selveieren, som har kjøbt
Eiendommen ved Laan, altid maa svare Renter og Afdrag,
saavelsom Skatter og offentlige Udredsler. En vel nedsat Husmand er
derfor bedre stillet, end en knapt situeret smaabrugende Selveier.
Husmanden har sin Jord i Fred, naar han opfylder sin Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
