Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
sagt frá stjórnarfyrirkomulagi, saltbrennslu og
brennisteins-námum og skýrt frá hugsunarhætti íslendinga. Um
Islend-inga segir Levetzov meðal annars: »Nationen har som ethvert
Folkeslag sine gode og onde Sider. Gjæstfriheden, som har
været en Hovedcaracter for de nordiske Folk, er næppe
nogensteds större end i Island. Men denne velvillige
Rede-bonhed til at huse og underholde enhver forbikommende har
uden Tvivl en vigtig Del i at vedligeholde Tjenestefolkenes
Ustadighed, vis om at faa Föde og Klæder i sin Lediggang
löber Tjeneren bort uden megen Betænkning. De give
Hus-bonden som oftest lidet eller intet efter, troe sig antagne blot
til gammelt islandsk Arbeide og hade alt nyt og af dem kaldet
dansk Arbeide. De betle heller end bekvemme sig til at
fore-tage det de ikke og Forfædrene have arvet Sædvaner for og
ere paaholdne paa deres Skikke. De lade sig helst belære
af deres egne og have Mistro til enhver fremmed. Islænderen
er skarpsindig og dvbttænkende, venskabelige og et mere
samholdigt Folk findes neppe. Men da enhver saavel i det
gode som onde kan extravagere og al Exces er eller nærmer
sig til en Last, saa gjör Islændernes Hjælpsomhed ofte hans
Landsmænd Tjenester, hvorved en mindre tjenstfærdig vilde
studse, saasom naar der handles om at tjene med Attester
for at erholde udsatte Premier, eller at faa Affældning paa
Skatter formedelst Jorden tiiföjet Skade og ofte glemmer den
slægtkjære Islænder ved saadan Lejligheder, at han opofrer
en Del af det almindelige Vel for at tjene en enkelt saaledes.
En upartisk, som ser Islænderne udenfor Fiskeriet vil neppe
kunne anse dem for arbeidsomme. Saa uforfærdet som han
er at anbetro sig en liden Baad paa det vilde Hav naar
Vær-tiden gaar ind, saa magelig söger han at gjöre sig Livet, naar
han er hjemme og i sin Stue. Hvorvidt Nationen nu, efter
saa mange Tiders Fred og Stillesidden, kan tillægges Mod,
understaar jeg mig ikke at bestemme. Men deres Afsky for
Krigsstanden, hvortil de som smukke, velvoxne og med
Legemsstyrke begavede især synes skikkede, lader neppe
for-mode, at der er meget tilbage af Forfædrenes Kjækhed. Men
da et Folks Tænkemaade saa meget bestemmes ved dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
