Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
skriger kun. N aar vi nu bilde os ind, at han synger,
saa synger han i Virkeligheden slet ikke, men giver
sig kun som en Kat, der har M avepine."
Hvorfra have vi dog saaet den Id e, at Tydskerne
tilhorte en flov og flegmatisk R ace? De ere i
Sandhed langt derfra. De ere varmhjertede og be-
gejstrede, deres T aarer flyde ved den mindste An-
ledning, og det er ikke vanskeligt at faa deres Latter-
mustler satte igang. De ere øjeblikkets Born. Vi
ere kolde og selvbeherskede i Sammenligning med
Tydskerne. De omfavne og kysse, grrede og raabe,
dandse og synge; hvor vi bruge eet kjcelende Udtryk,
der have de en hel Snes. D eres Sprog er fuldt
af kjcelende Dim inutiver; der er Intet, som de holde
af, der slipper for en diminutiv Bencevnelse —
hverken Huset eller Hunden, Hesten eller Bedste-
moderen eller nogetsomhelst andet Kreatur, hvad
enten det er levende eller livlost.
Vor M aade at applaudere paa under hele
Akten forekommer mig bedre env den tydske Methode
at spare det Hele, til Akten er tilende. Jeg kan
ikke se, hvorledes det er muligt for en Skuespiller
at spille heftig Lidenskab overfor en kold Tilhorer-
kreds. Jeg synes, han maa fole sig underlig tilpas.
Det er mig pinligt endnu den Dag i Dag at tcenke
paa, hvorledes den gamle tydske Kong Lear rasede
og grced og hylede paa Scenen, uden at han fik et
eneste Bifaldsraab fra det tavse H us, for Akten var
tilende. For mig var der noget usigelig Uhyggeligt
i den Tavshed, der altid fulgte paa den gamle
Fyrs Følelsesudbrud. Jeg kunde ikke lade vcere at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
