Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULV
85
Hesten sprang i det gode Føre, saa jeg næsten ingen
Ting saa for Snespruten, som stod om os.
Men da vi kom frem, var den skumsved, Stakkar,
og aldeles hvidrimet.»
Saa fortæller Petter om de Ulve, han tog paa
Gift her i Dalen i gamle Dage. Den Tid, han kjøbte
op Dyreskind og handlede med den Slags.
Det er vor gamle Vens største Glæde at dvæle
ved hin Tid. — En Gang, fortæller han, havde han
samtidig tre Hestelæs med saa deilige Skind, som
aldrig sees mere nu om Stunder.
Der var tykhaaret, næsten sort Bjørn, og plettet
Gaupe var der, ildende rød Ræv, Bl aa nev og Hvidræv,
tykhaaret Skogmaar med Struber gule som Appelsiner,
og saa Skrub -— ja saadanne Skrubbeskind da–.
Og han favner vidt ud i Luften og stryger med den
gamle Haand kjærtegnende henover usynligt Pelsverk.
Petter kan dog ikke sige, at han nogen Gang
har været i Fare for Ulv, og han ved heller ikke at
have hørt om saadant fra disse Kanter.
Det har jeg imidlertid, og det oven i Kjøbet
fra den senere Tid.
Det var i Lilleherred eller deromkring og saa i
Gjerpen, livor endog en enslig Ulv havde forfulgt
eller stillet sig i Veien for Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
