Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Dette staar Søster Trine og ser paa, og glad var
hun, kan I vide, da de reiste igjen.
Underligt med Hestene, da de kom hjem, kunde
de lugte, at Ulvene havde været inde i Stalden, og
det likte de ikke.
Det er saa besynderligt, men som jeg nu sidder
her i disse telemarkske Omgivelser og mindes dette,
kunde jeg tro, det var igaaraftes, jeg stod nede ved
Vinduet i mit Kammer paa Klokkerud — hvor jeg
var saa meget i Besøg hos Søster Kaja, ved I — og ser
tre store Dyr, som jeg først troede var Hunde, hoppe
over Havegjærdet og fare og snuse om alle Steder.
Jeg fortalte Aas det om Morgenen, men han
skjændte rigtig paa mig.
«Kunde du ikke have kaldt paa mig da, for det
var jo Ulve naturligvis, og du ved, jeg altid har
Gevær hængende ladt».
Men jeg tænkte jo aldrig at vække ham for det.
skjønt jeg naturligvis nok tilslut forstod, at det var Ulve.»
Der staar altid saadan besynderlig Uhygge af Ulv
og Ulvehistorier.
Her har vi nu siddet og grøsset og talt bare
ondt om dem, og dog kan vel knapt noget andet
Vilddyr blive saa tamt som netop Ulven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
