Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HORN OG VILDDYR
115
Da han Morgenen efter vaagnede ude i Skogen,
troede han først, at lian havde drømt det altsammen.
Men saa merkede han, hvor mørbanket, forklypt og
forhakket han var, og at han kun med største Besvær
kunde komme paa Benene.
Der stod han saa. —
Geværet var borte og Huen ligesaa. Klæderne
hang i Filler 0111 ham, og lian var gul og blaa over
hele Kroppen.
Han syntes ogsaa, at han hørte det fnise og le
bag liver Busk og Tue, Sten og Trærod.
Efter dette sluttede Hans med sine Jagter. Han
vovede ikke engang det mindste Tit ind i Skogen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
