Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Ja, ja, lev i Fred, du ogsaa, Mikkel! — Om ikke
for andet, saa for alle de deilige Jagthistorier og alle
de morsomme Jagtskrøner, du har givet Anledning til.
Jeg husker forresten, at ogsaa jeg har en gammel
Regning med dig.
Jeg husker vel, siger jeg dig, hvorledes du bed
mig det forgiftede Bid tvers over Haanden, den Gang
jeg var Gut og havde faaet dig af Pappa som det lille
to tre Ugers Kjæltringemne, du var.
Du slåp jo ud af Kurven, dit første Fængsel, og
saa var det, jeg skulde fange dig, men istedet fanger
du min Haand i dit merkværdig omfattende Gab.
Ja, og saa slåp jeg dig, og nær havde du faaet
din gyldne Frihed tilbage.
Ak, Samson, Samson!
Du regnede ikke med Dalila. En Søster kom
mig til Hjælp og satte sig resolut paa dig. Og du,
som var et Mandfolk, lod dig bedaare af saadan
Fortrolighed og var fanget. —
Denne Ræven havde jeg en Tid, men Venner
blev vi aldrig.
Dens Hjem blev en solid Kasse, idyllisk plaseret
under unge Egetrær i Lystskogen, og dens «Kors her
i Livet» en smekker liden Lænke.
Den fandt sig forøvrigt udmerket i Fangenskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
