Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140(5
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
I Væggen ud mod Selskabspladsen havde jeg gjort
et Skvdeskaar og anbragt Kanonen, alias Dubletten.
Men som sagt, da netop kom de ikke.
Mod Vinteren flyttede vi til Byen og tog Mikkel
med. Der blev dog Vilddyrslugten altfor generende,
og da den tillige var blevet saa rent umulig fed, hjalp
vi den til at tage sin Afsked, for bagefter i udstoppet
Tilstand at lade den paradere i vor Stue.
At Ræven forresten kan blive overordentlig tam,
o J
er der jo saamange Historier om.
Jeg har kjendt en Mand engang, som havde en
tam Ræv saa urimelig kjær, at lian flyttede bort, da
Dyret døde.
Altid sad lian og kjælte for Ræven, og kom der
noget, som kunde synes farligt, var Mikkel ikke sen
til at søge Beskyttelse lios sin Ven.
Det var altsaa Mikkel. —
Jeg er imidlertid ikke færdig med den vingede
Del af vor Dagligdagsverden. Et Sneppepar kan
saaledes umulig forbigaaes i Taushed.
Sikkert, som havde de Ur i Lommen, kommer
de liver Dag i Soldalingen og reiser sydover.
Da flyver de foran Huset, lavt henover Skogen
nedenfor os.
Halvanden Time senere flyver Parret tilbage igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
