Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142(5
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
Redet, og af de Æg kom der forbausende hurtig tre
store Neb med Tilbehør.
Det gjorde næsten ondt at se, hvor megen Angst
den rugende Fugl udstod paa dette befærdede Sted,
hvor vi hvert Øieblik maatte passere i knapt et Par
Alens Afstand.
Kunde det undgå ae s, fandt vi os dog gjerne i at
gjøre en Omvei, fremfor igjen at ængste den lille
trofaste Barselkone eller Barselmand, for det saa det
stundom ud til at være.
Ja, ja, var de bange for os, behøvede de til
Gjengjæld ikke at frygte andet paa dette Sted. Saa blev
de ogsaa efterhaanden mere fortrolige med os, og det
var som Tak for Logi og Beskyttelse kanske, at
Hannen kunde sidde timevis og synge i Toppen af
den låve Furu tæt indved Verandaen.
Der var den morsomme Eiendommelighed ved
Redets Plads, at vi gjennem en liden Jernnets
Trækrude, uset af Fuglene, paa faa Tommers x\fstand kunde
studere deres Familieliv og Børneopdragelse.
Om Redernes Renslighed havde jeg tit hørt Tale.
«Ingen Fugl tilsmudser sit Rede» er jo et velkjendt
Ordsprog. Men det, jeg her fik at se, forbausede mig
dog paa den pudsigste Maade.
Ungerne var nemlig ikke mange Timer gamle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
