Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FUGL OG ANDET SMAA VILDT
145
stykker, du gjør dig en Fornøielse af at fremvise, kan
ingen forblive ligegyldig, soin har den mindste Smule
Interesse for Dyr.
En Dag, vi gik ned ad Bakken og just havde
passeret en ganske liden Klynge unge Furutrær, blev
vi opmerksomme paa en høi og ynkelig Piben. Da
vi stansede for om muligt at opdage, hvad det var,
ophørte imidlertid Lyden.
Neppe begyndte vi igjen vor Gang, før Lyden
gjentog sig. Det var aldeles, som et lidet Væsen i
den yderste Nød paakaldte vor Hjælp og var ved at
fortvivle, liver Gang vi vilde forlade Stedet.
Saa vendte vi da om og begyndte at lede, indtil
vi lidt oppe i en tynd ung Furu opdagede et lidet
Ekorn, der syntes at have faaet sin Hale i Klemme
mellem Stammen og en Gren.
Det var tydeligt at se paa Dyret, at det vilde
have Hjælp, og at det vidste, vi kunde yde saadan.
Det forholdt sig ganske rolig, medens vi bøiede
Træet ned, og lod os stelle med sig som nødvendigt.
Stakkaren havde ganske rigtig faaet Halen i Klemme,
men var desuden ogsaa fastklæbet i en Mængde
Harpiks. Det blev ikke let at befri den, men det
lykkedes dog, og vi satte Fyren i Frihed igjen ned
paa Jorden. ’nf d
10 — Louis Moe: Langt, Langt bort i Skoge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
