Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FOKSTE SNE 175
En ung Nabo, Storbonde og en meget interesseret
Mand, har sine visse Historier, han gjerne vil høre,
især nu, da der vil gaa lang Tid, inden en ny
Leilighed kommer.
Det er helst Historier 0111 gamle Slaaskjæmper,
min Mors Fortællinger 0111 Braavallen, Murukleven
og Ola Høiland, han vil høre. Dem faar lian saa,
men maa til Gjengjæld fortælle oni Jon, som vergede
Gjeden, som Bjørnen vilde tage.
«Jon er gammel nu, men han var en Mand i
i sine bedste Aar, da dette hændte.
Langt paa Fjeldet havde lian noget Sætermark,
hvor Høet skulde bjerges. Folkene var reist i
Forveien, og lian Jon kom 1111 selv efter.
En Langljaa, et godt Vaaben altsaa, havde lian
paa Nakken, og lian leiede en Gjed med sig i et Taug.
Det kunde vel saavidt være Middag, da lian drog
hjemmefra. Det var varmt, og Gjeden var vrang og
voldte, at Jon bare kom smaat frem.
Mørket begyndte alt at falde paa, da de naaede til
en Lysning i Skogen — et godt Stykke endnu fra Sæteren.
Her tog Jon sig en Hvil og skulde just til at
vandre igjen, da en Bjørn indfinder sig og gjør
tydelige Miner til at ville have fat i Gjeden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
