Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FOKSTE SNE
171
Sil eget Liv vil han dog gjerne bjerge, og saa
begynderhan langsomt og paa alle fire at krybe hjemover.
Det gik smaat, kan en vide, for frygtelig ulændt
er der, og hvert Øieblik falder den stakkars
mishandlede Mand i nye Besvimelser.
Værst var det kanske med Fluerne og Klæggen.
Det var en svært varm Dag, og de satte sig i
umaadelige Mængder overalt i de frygtelige Saar.
Han havde ikke Kræfter til at jage dem og kunde
heller ikke godt se for Hovedhuden, der hang ned
over det Øie, som han havde tilbage.
Mod Aften kom Daniel paa det Vis alligevel frem
til Folk. Sterke og prøvede Mænd, fortælles der, fik
ondt ved at se ham. Far tog sig af ham, fik gjort
hans Saga bekjendt og sat en Indsamling i Gang.
Da han igjen kunde reise hjem til Hytten og
Familien der, havde han faaet forloren Næse og
Overmund med Mustaseher, gik med Briller og Penge
nok i Lommen til endda to nye Kjør.
Jeg husker, at Daniel blev fotograferet før og
efter Restaureringen, og at disse Fotografier var
udstillet paa Wienerudstillingen.
Daniel besøgte os tit og havde altid en eller
anden liden Ting med, som fint rosesyede Vanter til
Far. Han skal nu forlængst være død.–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
