Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Thi Lapperiies eeldste historiske Navn er Finner eller de dermed
sammensatte Folkenavne. Finner (kenni) omtaleg hos Tacitns (omtr.
100 e. Chr.)· Det hedder hos ham!): »Jeg ved ikke ret, om
jeg skal regne Peucinerne, Venederne og Fennerne til Germanerne
eller til Sarmaterne . . .. Finnerne ere forunderlig raa, overordeiilig
fattige, de have hverkeri Vaaben eller Heste eller Huse (Husguder),
Urteriie ere deres Fode, Huder deres Klæder, Jordeit deres Leie. De
sætte alene deres Lid til deres Pile, sont de as Mangel paa Jern, n-
give en Spids af Ben. Vaade Mænd og Kvinder leve af Iagt,
disse følge nemlig overalt med og forlange sin Del as Byttet· Og
Børnene have intet andet Tilflugt for vilde Dyr og Skylregn, end at
man dækker dem med en Fletning as Grene, dertil vende de tilbage som
Unge, det er deres Tilflugtssted sotii Gamle. De anse sit og andres
Liv saaledes tilbragt i·Frhgt og Haab for noget lykkeligere end at sukke
over Marker og arbeide inden Hilse. Trygge mod Mennesker og trygge
mod Guder have de naaet, hvad der er allervanskeligst, at de ikke
engang have Noget at onske·« Hvad ini Navnet Fenni angaaer, da
kan der vel ikke være Tvivl om, at det er en anden Udtale as Finni
(England——lcnglnn(l, Bender— Vinder)·-’), om der derimod med Feiriii
ganske cller tildels menes Lappet—, er tvivlsomt, kuri maa vi bemærke, at
man ikke med Bestemthed kan slutte Noget as Tacitits’ Bestridelse af deres s-—
Leveviö, da dcls Lapperiie ikke til alle Tider have levet paa samme Maade,
dels andre Folk have levet saaledes som omtalt. Om Lappcriie menetz med de
llippopmles(Hestefodede), som Plininc C) og Mela4) onitaler, om hvilke
hiit siger, at de fødes med Hestesodder, og som Lehrbergss jmvtiforer »
med Adam af Vremems Yttring om Skridesinnerne, at de løbe hurtigere i
end de vilde Dyr-, er nvist, men Antagelsen vilde jo ikke være urimelig,
da den vilde kunne jævnforeo med de Gamles Fabler om Centanrerne.
» Derimod turde de vel snarere menes med de Hyperborceere, de Gamle omtale,
hvilke ikke sore Krig, og sont boede længst mod Nord i de kolde Egne·3).
Mela scetter dem som boende iAsieiis nordligste Egne, hinsidett Antazonerne
(chenerne)’). Eller maaske de menes med de smaa Pygmceer, hvilke af
en Forfatter ved Middelalderens Slutning Paicl Iovius Noniocomensis
omtales som boende hinsides Lapperne, men sont vist ere Lapper8).
Andre Forsattere, f. Ex. Mela, sætte dem tæt ved det rode Havs
Udlob9). Hos Jornandcs, der levede i det 6t·e Aarhundrede, hedder
det10): »Der(iSkandia) er der ogsaa andre Folk, tre Cresinniske (1res 3
N
«) Tacitu tie nioridiss Genius-ivran c. 46» ’·) Lebrberg» 19k-. s) llisi. !
nat. 4, 1 . «) 0e sittt ot»diS· 3. G. is) S. 200. S) Hesiod i850 f. Chr.)· i
Akisiceag(560f. Thi-) isolge Her.4,13.32. 7) l,2. og 3,4. ds ltekbersteiii »
recnm moscorit. commecit. Basil.1571. 123. D) Z, s. «"«) rte redus getjeis« i
c. 3. hos Lehrberg, 204 og Aan. 1862, 38 ss·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
