Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
boet der tidligere. Desuden finde-S Familienavnet Lappalaiit endnu i 4
Sogne: Gubanitz, Kopri11a, Toksova og Lembala og Navnet Lappala i
det Ropfchachskel).
Ogsaa ltengere mod St)d og Vest sindes der Stednavne, som kunde
hentyde paa Lapperstes Ophold i diose Egne. I Østprenssen findes et
Attit, der hedder Lapau, og mellem det friske Hav og Kurland et Landskab
Samland, der af Svend Aagesett kaldes Finland· J Litanen findes et
Landskab, som hedder Samogitien, og som as de Indfvdte kaldes Sa-
niodzla 3emla« Øst for Veitsel, hvor Ptolemeeus sætter Finnerne, findes
en hel Del sinske Stednavne samt et Lapineit og et Lavonem Knitite
nu end adskillige af disse Navne hentyde paa Finner og ikke paa Lapper,
og maaste ogsaa nogle af de med lap sammensatte Navne finde deres
Forklaritig af Finsi, uden at de behøve at antages for at vcere sammen-
satte med Folkenavnet Lap, saa burde dog den Ontsteendighed, at de
forekomme i Lande, der graettdse til andre, hvor vi vide, at Lappertte
have boet, samt andre Omstændigheder, oi senere skulle omtale, nok bi-
drage til at styrke Formodningen om, at Lapperite have boet i det
Mindste i nogle as disse Egne. Derimod horer den Efterretning, at
Zrltenderne i gamle Dage bed Fenii, samt at Fingal egenlig hed Fiit,
ikke herhen, det første Navn kan komme af Feneti, et andet Navn paa
Fonicierne, det andet af et keltisk Ord, som betyder hvid1).
Etr anden Omstændighed, der tyder paa Laps-rettes Ovlsold i syd-
ligere Egne, er den kjendelige Paavirkning as Lapsk, dets findes i adskillige
Sprog. Vi have ovensor berort den Paavirkitiitg, det har ovet paa
Votist, og ogsaa paa det nordiske Sprog har det havt megen Indflydelse,
navnlig sporett dette tvdeligst i det ældste Oldnordiste, fornemmelig i
Volnspa. Vi komme senere til lidt nærmere at berøre dette 3)·
Sporge vi nu om der findes Andet, hvorved vi kunne bestemmes
til Slutninger om Lavverttes natlige Forekomst længere mod Sl)d, Vest
og -Øst, end de nu findes, da maa Tanken uvilkaarligt ledes dels hen
paa Mindesmcerker i de til Lapperiteo nnvterende Opholdssteder grænd-
sende Lande, dels«til de Sagn, der leve eller have levet blandt de der-
boende Folk.
1) Bitichittg· Magazin f. d. nene Hist. n. Geogk. Hambnrg 1770« 4, 499.
Hiivel, Topogr. Nakbrichten vort Livs-I n.Es"thlond. Niga1774. 1, 78. Lebe-
bcrg 108 fs., 216« 220. dlemojkos tle l«aen(1. imp»tles seienees sle St.l)e—
tersbonkgx Seer-je-. Seienees polit. ete. st. potb.1830 (Sjogren, Ueber die iilteren
Wohttfitzett der Jernen), 301· sclijokn 1, 70. Sjogreit» Ges. S. l, 344s·
558, 565« 601. Snonti 1859. 12 ff. V. A. ll. 1795, 51·
’)01·ewinglc, Dns steinnltek der Ostseprorinzen. l)orpat1864. 60. Suomi
1859, 13 ss. O
s) Stoctsletb, 231· V.!t.ll. 12, 22 (ll’alltttnnst, Hist. oeli gcogr. afhandl. oni
sit-mit l)el-Ygg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
