Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l·8
»Tox—densscnc« have at betyde. Intetsteds findes saadanne Sanilinger as
Stenoldfager som i Daniiiarkz her og i Sverig kom samtidig to Mænd,
Thomseii og Nilsson, til det Resultat, at de skyldtes et tidligere Folk her
i Norde1i, og deres Anskuelser ere i fine Hovedtræk blevne almindelig
anerkjendte, og de have givet Anledning til de Studiet, der nu i stedse
flere og flere Lande anstiller as Lærde. Stenoldsager ere fundne i Norge,
dog ikke i betydelig Mængde, aldrig i Grave og altid sporadisk og sor-
holdcvis særres·t Nord for Throndhjemofjord, talrigst i Christiania og
Christiansandv Stifter. J Danmark findes de overordenlig talrigt og
næsten allevegne. I Sverig ere de talrigst i de Egiie, hvor Flint
findes, dernæst i nogle Overgangsegne, hvor Diorit eller Kallsten findes,
nemlig især i Shdskaane og Bleking, dernæst i Vestergotland og Bohiitt
Leii, ogsaa i Finveden (Lappernes Opholdssted), men sjeldent i det øvrige
Sverig. 8 Rusland, hvor først nylig Opmærksomheden er bleven hen-
vendt derpaa ved en ruosisk Oversættelse af et Skrift af Worsaa (1861), er der
fniidet endel i Gouvcrnementet Oloneh og nogle ganske enkelte i et Par
andre Gonverneinenter, i Fiiiland er der ogsaa fundet Stenoldsager, i de
rnosiske Østersoprovindser mangle de i den største Del af det lettiske
Lioland og i Midtkurland, hvorimod de ere hyppigere i Khsigebetet og
ved Dyna, samt i et Indlanddstrog, der støtter sig til deri store Vei
mellem Kovno, Dynaborg, Plesfov og viser hen til Novgorod. Ogsaa i
Vestpreiissen og Pommern og andre tydske Lande findes Stenoldfager,
ligeledes i Frankrig, England, Sveits og vel endnu flere enropcciste
Lande l).
Vi ville nn vende Blikket til en anden Art Oldtidclevninger fra
Stenalderen, nemlig de saakaldte Kjoltenmoddinger, store Dhnger as
Madasfald: Østers- og Miislingeskaller, Dtsrebeii, Kul osv., hvori findes
Redskaber as Sten, Ben, Hjortetak samt brændte Beii og Gjenstande i
mere eller mindre bearbeidet Tilstand. Det er danske Lærdes Fortjeneste
først at have henledet Opmærksomheden paa disse Kjøkkenmoddinger—
Betragte vi disse, da ere de som ovenfor antydet ogsaa Minded-
inaerker fra Stenalderen, thi der findes intetsoinhelst Spor af Metal i
Kjolkennioddingerne eller paa de der fundne Gjenstande. Af Kjokkcii-
moddinger er der, siden Undersøgelserne af dem for omtrent 15 Aar
siden begyndte, her i Danmark paavist over halvtredsindsthve, og man
kaii af deres hyppige Foretoinst og Størrelse, hvorved det dog maa be-
l) Aarsberetiiing for Foren. sor norske Fortidsmindetiniterlers Bevarelse1857.
Cbra. 1858. 22. Ami. 1848. 35· itiilletjn ilc l’acac1. il. seiencas ile St.
Petersli« 5. 555 f. Greii«ingii» 53, 62 ff. V.-8.H. 14. 18. (Wallioan) sl-
(Nilsson) 265. Ant. tielsler. t. Sv. 1, 2 f. Urda,1, 262. Slettnil.
Naturs. 7, 112 (Woi«5mi, om Notges 01ilsager).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
