Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
At de have havt Anelse om et tilkommende Liv sees deraf, at de have
bygget Gravlattire for deres Asdode, hvilke de i det andet Liv tænkte
sig som fortsætteitde deri Levevis, de hernede havde sort, af hvilke11
Grund de sik Vaabeii og Redskaber med i Graveti.1)
Vi have saa udforlig dvælet ved Stenalderetis Folk, fordi det forekommer
os til en vid Grad sandsynligt, at de i detMindste i Norden have væretLapper-
og fordi vi have villet anføre, hvad deroiit er oplyst, at det maaste tan tjene som
Hjælpeniiddel ved senere Undersøgelser angaaende Lappernes Oprindelse.
At Stenalderens Folk ntuligvis turde være Lapper, synes os de Sagn
at tale sor, som lyde til oss fra vore Forfaedre. Blandt de Væstter,
der onitales i Sagnene, spille Dvergette og Troldene en fremragende
Rolle. At de ere Mennesker og ikke, som Wieselgreii antager-, en
Personification paa Kundskabens Seir over Styrken, kan ikke betvivles. Vel
stilles de i Modsætning til Menneskene, men det beviser Intet, thi de
herskende Folkcstantmer have ofte betragtet sig som og kaldet sig for
’ «Mennesker« i Modsætning til de undertvnngne, ligesom jo ogsaa Eskimoerne
ikke kalde sig for Andet end »Mennesker.« At der undertiden fortælles
Historier om Dverge11e, som kunde gjore det utroligt, at de vare Mennesker,
betyder vel ligesaalidt, som naar det fortælles af Judianerne, at Eskitnoer
lumte hexc, eller af disse, at Englaenderne ere store Kramper med Vinger,
der i et Maaltid kunne for-tære en hel Bæven Hvad der derimod
sætter det udenfor al Tvivl, at Dvergene vare Mennesker, er f. Ex. at
det fortælles, at Rolf Krake gav Dvergeii Litur Finveden, samt at de
stundom kaldes Finner f. Ex. Spase, der i nogle Sagaer kaldes en
Finnekonge, og hvis Datter Snehvid kaldes en finsk Kvinde, Datter
af Dvergen Svase, der atter snart, og det hos Snorro paa et og sannne
Sted, kaldes en Jotuii, snart eu Fin. Dvergene, der ogsaa kaldes
Puslinger, fremstilles i Sagnene som smaa af Væxt og stygge, udeii
Skjæg med bred Muiid, pibende Stemme, korte Ben og lange Arme,
med Haaret hængende ned ad Nakketi, og i Almindelighed en vid, spids
Hue paa Hovedet og iførte graa Klæder. De vare et fortrt)kt Folk,
vare feige og kmupede ikke, inen hjalp sig ved List, de vare derhos
meget bange for Torden. Iøvrigt vare de dygtige til at udføre mange
Ting, navnlig Smedeardeide (f. Ex. Msolnir, Sifs Haar, Skibladner,
Tyrfing), samt vare rige paa Sold, men derhos tyvagtige og kunde
11 Ant. t. k. Sv. 1. 264· 271. Farelthnmmok 34. 43 f. 49. 53 sf. 66z 76· 89.
98« 110 fs. 139· l5l· 159 sf. Forhondlingek red de slog-l. Naturlokslrckes
scle møde lidh— 1861. 593 fs. Grenslngk 39. 41· 51· 63« Herorlot 4. As.
llyllen carall 20. Lyelt 15. 24· Nitssou 1 uag. 1. 46« 3. 10 sf.
Nilsson i llrrla 1. 263. Nllsson i V. .11.18,264 fs. Worssa 12.19s.
stenstknp imod pros. Worsaoes Tfeltng et stensldcren. Kdti. 1862» 228
Orm-sige 1861» 28.) Warsaa Danm. 01 . 19. Steostkup et Blik12s. 25 sf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
