Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
ved en Vig af Keurntrtesk, fordi de ikke vilde antage Christendommen.
I Lestijaervi (Vafa Lä1i) findes tydelige Traditioner om Lapperne, i ret
ikte langt derfra beliggende Sievi (Uleäborg Latt) findes Faldgruber for
Nensdyr, som siges at være brugte af Lapper11e, og i Kinrnvesi, i det
nordostlige Hjørne af Kuopio Län, skal der endnu i det 17de Aarhundrede
have levet en Lapolding, sont ved Trolddon1 for-drev Russerne, som an-
faldt ham-).
Det maa saaledes ansees for aldeles utvivlsomt, at Lapperiie have
beboet hele Finland lige ud til den botniske og sinske Bugt, om end ikke
i stort Antal og rimeligvis ndeti faste Boliger. De bleve imidlertid her
sont andetsteds udtrcengte· Den finsfe Folkestamme, der forst synes at
have drevet Lapperne frem, var Bjarmerne, der ofte sorvexles med Per-
merne eller Shrjeenerne, men snarere ere Savolaxer2). De vare af deres
Naboer blevne drevne frem langs Dvina til det hvide Hav, hvor vi
allerede i det 9de Aarhundrede finde dein boendc og drivende en blom-
strende Handel, hvilket thder paa et længere Ophold i disse Egne. De
»udbredte sig fra det hvide Hav af mod Vest og Shd helt ned til Ladoga,
hvor Lapperiie bleve dem statstyldige, ja maaste ogsaa noget heri paa den
vestlige Side af Ladoga3). Noget senere end Bjarmerne var det vel, at
Kvaenerne vandrede, rimeligvis Notden om Ladoga og de store Seer, ind
iFinland eller rettere sagt igjennem det, thi boede der env chener Osien
for den botniste Bugt, saa havde de dog deres Hovedstode i det nu-
oaerende Vesterbotn«). Efter dem tom Karelerne, den med dem nærmest
beslægtede finske Stamme. De synes at have trængt sig ind i Finlcnid
senest i det attende Aarhundrede og snarere end langs den finfke og bet-
niste Bugt fra Bjarmelanv af eller maaste lidt sydligere over Landrhggen
at vaere indvandrede og have besat Landet paa begge Sider af den bet-
nistc Bugt, men dog navnlig paa den finske Side, hvor de have beboer
Østerbotii indtil Rovaniemi. En Folkevandring i modsat Retning fore-
gik imidlertid senere, da Svenskerne trængte Kveenertie tilbage (ved 1150).
De besatte da Østerbot11 og noget af Kemilapmart, hvorimod Karelerne,
der ogsaa ved Aaret 1100 begyndte at trænges af de novgorodske Russer
fra Olonetz af, dreves tilbage, og deres vestlige Gren Savolaxerne bo-
satte sig mt ved og Nord for Saima, hvorimod de egenlige Kareler bo-
satte sig Øst-vi for dem, Norden for Ladoga, til de af Russerne dreves
mere opad mod det hvide Hav, dels mod Øst hen ad Mesen til, dets
mod Nord lige op til den terstiske Strand -’-)· Det var altsaa Karelerne,
stzactd S. snonii ls48, 48 ss.
2) Ano. 1860, 25. Sjogren Gei. S. l, 315. 321.
s) non. 1861, 371 ff. «) Castren Em. V. 147.
Is) non. 1861, 373. cestren 1, 156· Castren Ent. V. l41. 144« 147.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
