Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
landet, hvor nggett modnes, er Enontekis, derimod avles ikke lidt Vtsg paa
Sokysten, og Kornavlen tiltager mere og mere, faa at der nu ved Alteti
avles aarlig omtrent 1000 Tdr. Kom mod 100——120 Tonder for 30
Aar siden, og der kunde avles langt mere. Hostett indtræffer i disse
nordlige Engue lige faa tidligt, ja næsten tidligere end i sydligere Egne,
i det fydligere svenske Laplaiid kan saaledes den i Midten af Mai saaede
Sæd hostes i Slutningen af Juli, og i Alten indtræffer Hosteit midt i
Angust, altsaa for end i det nordligste Jylland. JG———8 Uger kan Sædeit
saaledes være baade faaet og tneiet. Jo mere vi imidlertid drage mod
Oft, desto ugunstigere bliver Forholdet for Plantevaxtem J det finfke
og rusfifke Lapland, hvor Klimaet er strængcre, og Nattefroften kommer
tidligere, er Koruavlen meget vanskelig og mislig, allerede i Sodankyle
kan man i Gjennemsnit kun af Rug gjore Regning paa 13-, Fold og af Vyg sg-
Fold, og det nordligfte Sted, hvor der avles Bt)g, er Kyro ved Enare-
foeiis fydvestlige Bred. I Utsjoki kan Kornet neppe gaa iAx, for det i
September fryfer bort, derimod trives Roer og Næddiker ret godt her,
dog knn i milde Sotnre, af Plantefode kan kun gjøres sikker Regniiig
paa Blaabær og Eugfvre· I Kolalapmark gjøre de ufrugtbare Strande
ved det hvide Hav, sont der tilmed stedse hjentsoges af kolde Storme,
Agerbrnget næste11 ganske umuligt, ja selv Kveegavlen er i hele Kola-
kredseii meget mislig. Forst ved Kandalax begynder Væxteii af Vyg og
Havre.
Det er jo en Følge as de forskjellige kliniatiske Forhold i de omhandlede
Laudftrog, at Planteforholdene maa være forskjellige. Dertil kommer-, at
Vandets Hoideforhold ere forskjellige. Ligesom Plantevcexteii i ethvert
Fjeldland fremtræder i bestemte afgrcendfede Belter, saaledes ogsaa i
Fjeldegnene her, men den evige Sne begynder i Finmarken allerede
ved 3—3500 Fods Høide, og den øverste Grændse for Trævæxte11 ligger
i Finmarken allerede ei langt over Havfladeit. Derfor ere de noget
høiere Fjeldftrtektiinger trælofe, men i Floddalene, og det helt ud til
Havet, findes Lunde af Virk, El og Ron o. sl., medens Kjæreiie ere
bedækkede af tæt Pilekrat. Dog jo længere (og hoiere) man kommer ind
i Landet, desto mere forsvinder al Træoaext· Det er Lovtræerne, ’som
naa længst mod Nord. J Qstsitnnarken sindets Naaleskovette kmt iSyd-
varanger, ifær i Iakobsfjorden og Pasvigdalen, samt i Karasjok, hvor-
imod Lovsioo findes i disse Distrikter og paa Nordfiden afVarangerfjord,
dog kun i Vestjakobsdal og i noget ringe Grad i Shltefjordsdalen, des-
udeii i Næsfeby, Tanen, Polmat og Lebesbts·· Lovstoveii bestaaer især af
Virk, men der forekommer ogsaa Roll, El, Afv, -Hæg, Vidje paa flere Steder
i Sydoaranger. J Vestsinmarken findes der, paa Bunden af Porsanger-
fjordeti neer, kun Naalefkov i Alten, men ogsaa der i temmelig betydelig
Mængde, Virkeskov er langt videre udbredt og findes næsten overalt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
