Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
om Afteitett forsamler sig«o111 Ganimeii for at blive malket. Paa alle
Høie til langtborte er Alt pludseligt fuldt af Liv og Bevægelse. De travle
Hunde bjeeffe overalt og bringe Massen nærmere og nærmere: og
Nensdyrenc springe og lobe staa og springe atter ·i ubeskrivelig Mangfoldigljed
i Bevægelser11e. Naar det græsfetide Dyr-, opskræmmet ved Hunden,
hæver Hovedet, og det store, stolte Gevir staaer hoit op i Luften, hvor
skjønt og hvor herligt! og naar det nu løber hen over Jorden, hvor
svævende og hvor let! Man hører aldrig Foddertte paa Jordeli, men
kim den evindelige Knistren i Knceskalleu, sotii af elektriske Gnister —— en
besynderlig Lyd, der høres langt borte af saamange Rensdyr paa engang.
Og naar da alle tre eller firehnndrede endelig have naaet Gammen, og
de un staa eller hvile sig eller fortrolig lobe fra den ene til den anden,
prøve Gevirerne med hverande eller i Grupper omgive en Mosplet, naar-
da Pigerne med deres Treemalkespande ile fra Dyr til Dyr, Broderen eller
Karleti kaster Bastslyngen om Gevirerne af det af hende betegnede Dyr
og trælle det til hende, Dyret stræber mod og vil ikke folge Slyngett,
og Pigeik leer og glæder sig over Broderens store Møie og med Villie
atter lader D1)t-et undslippe, for at Vrodereti atter kan fange det, medens
Fadereti og Modereti roligere have draget deres til sig og allerede fyldt
mange Skaaler med Mælk og nu skjænde over deres Kaadhed, der skrækker
hele Hjordekt — hvo vilde ei her tænke paa Laban, paa Lea, Rakel og
Jakob7«·
Men som Fjeldlappernes Liv har sine lyse og muntre Sider, saa
er det dog langtfra let og uden Besveerligljeder i enhver Henseende-
En Veir as Lapveriie skildrer i en Artikel i »Morgenbladet« l) nogle af
disse. »Jngen kjender Fjeldfolkets besværlige Liv,« siger Nomaden, og
det med Nette,’« hedder det idenne. »Jngen Normand har i Længden for-
sogt det med ham, og Ingen vil kunne holde det nd.«
»J Aarhundreders er Slægt efter Slægt bleven hærdet, og Aarhun-
dreder gammel er Nomadests Erfaring og traditionelle Kjendskab til Renss
dyrenes Natur og Skjotsel. Lad cn Nordmandsfamilie forsøge det blot
et eneste Aar med ikke mere end 300 Dyr, og han vil ved Aarets Slut-
ning ikke eie et eneste. Jugeit forer et saa rastlos Liv som Nomaden.
Fredloferc end Vildtet er han og hans Hjorder. Deraf kommer det
vel ogsaa, at Fjeldlappeiis høieste jordiske Ønske er »Fred«, at »Fred«
er hans Hilfe11, naar han kommer, og Fred hans Afsiedsoiiske, Frsed for
Ulv, for anfer og for Nordmcend. Men mindst af Alle kan han over-
give sig til et fredeligt og roligt Livs stille Nydelsen Hele Vinteren
igjennem maa han Dag og Nat være paa Færde og holde Vagt for
·Ulveii, der dels enkeltvis lnmfkt og stadigt sniger sig omkring Hjordeii,
l) 1865, 142. 143. 145·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
