Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
marker. Det aldeles nbillige og nrimelige i denne Fortraengsel maa
dog vel være indlysende for Enhver-, som engang er gjort opmærksom
derpaa, og det rimelige synes her som saa mange andre Steder ved Kysten
at være, at dersom den Fastboetide vil have nogen Nytte af det uole
Græs, som haii straber sammen paa sine udviste eller ikkendvisie Jordflcekte
eller af den Mose, han samler hist og her, saa faaer han at hente sit
Udbytte i Tide eller dække det saa godt til, at Fjeldlappen ikke nødes til
’ at holde Bagt. Haii har sandelig alligevel nok at passe paa. Man kaii
ikke forandre sig, om Fjeldlappen ogsaa gaaer treet paa en kold Vinternat,
lader Dyrene skjotte sig selv og gjøre, hvad de ville, med Høstakke, hvis Eiere
mange Mile borte ligge i sm rolige Søvn. Meii Vnmanden faaer tage
Skade som for-skyldt. Han er ikke mere Eier af Græsset og Mosen end
Fjeldlappeii, og vil haii have sit Arbeide betalt, faaer han haste Frugten
itide«. .
»Har Fjeldlappen vel overstaaet Vinteren, og det lider nd i Mai
Maaned, begynder hait at trcekke ned imod Kysten i korte Dagsreiser.
Af gammel Vaiie eller af Instinkt ville Dyrene om Sommeren til Kysten,
som Koeit vil til Sæters, men nogen Naturnødvendighed er det ikke.
Nensdyrene kunne leve isndlandet hele Aaret igjennem, og enkelte Fjeld-
lapver opholde sig ogsaa hele Tiden idet Indre. Af denne Ontstcendighed
gaaer det imidlertid aldeles ikke an at gjore den Slutning, at man kan
fordre af »Fjeldfinnerne,« at de samtlige med sine Hjorder skulle holde
sig aldeles borte fra Kysttrakterne, saaledes som Lenomanderi .i Tro-neto-
snndet nylig har gjort i sin Jndberetning til Fogderiet (Mrgbl. 18de
Mai 1865). Det er ikke nødvendigt, at Renen kommer til Kysten for
at »drikke Sø«, men dersom hine Trakter i lcengere Tid sknlle afgive
Føde for talrige Hjorder, er det nødvendigt at gaa frem med nogen
Okonoini eller tillade Lapperne skifteviis at benytte baade Jndlandct og
udyrkede Strækninger ved Kysten. Indlandet er, efter at Grcenscspcer-
ringen med Rusland indtraadte, langtfra ikke stort nok for samtlige
Hjorder. Vinterbetessmarkerne vilde snart være odelagte« dersom de skulde
benyttes hele Aaret igjennem, thi det er en bekjendt Sag, at Mosen,
engang asgnavet eller oprevet, behøver 10 Aarg Frsed for igjeti at naa
fuld Væxt. Kysttraktertie maa derfor benyttes«·
»Paa anen til Khsteu indtræffer den Tid, da Simlerne kaste sine
Kalve, i Negelen i Mai Maaiied, som derfor af Lapperne kaldes Kalve-
maaned. Overfaldes Hjorderi inde paa de nogne Fjeldvidder i den Tid
af flere Dages vedholdende Snestorm, omkommer ofte en stor Del —
undertiden største Delen af Kalve11e. De fattigste Familier, der knn have
et Par Hundrede Nen, reise derfor saa tidligt, at de naa Kysten eller
Derne, f. Ex. Kvalø« Stier-io, Raagø, Arnø, o. fl., endnu førend Kal-
vene kastes, da der paa Derne og ved Kysten er mindre haardt Veir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
