Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
naar Familien er samlet, hersker der Arbeidsomhed og travl Virksontlsed,
ligesom ogsaa munter Samtale finder Sted. l)
Iøvrigt er Lappertrec Husvaesen meget simpelt. Maaltidertie ind-
tages ikke til bestemt Tid; Hovedmaaltidet nhdes henad Aften. Om
Sommer-en lever Fjeldlappeir meget tarveligt, hans hele Stræbeir gaaer
ud paa at prodneere det størst natlige Antal Ost til Binterforbrnget,
han lever i denne Tid af Mælk,« som hcm sparer paa saameget som mu-
ligt, samt as Levningerue fra Oftetilberedelserr, kan han dertil saa Fisk
eller Vær, er hair desto gladere, han spiser ogsaa Angelika og andre
Planter. Hari iudsamler nu Formad til om Vinteren dcls af Osk, dels
as frossenj Reunnelk, der skal smage overordeulig godt, dels af Bcer
og andre Planter. De Rige kjøbe ogsaa om Foraaret Koer eller Faar
as thyggerne, de maa dog as Mangel paa Vinterfoder om Efteraaret,
naar Sneen kommer, slagtess. Om Vinteren lever Fjeldlappeii derimod-·
høit. Rensdyrsljod er hans Hovednceriug, dertil kommer Kjød af Bjorne,
Nyper og andet Vildt, som han jager eller sanger i Snarer, samt hvad
han har oppebevaret fra om Sonnneren, En Lap, der har 500 Rensdhr,
pleier- i Regelen at indslagte en hver Uge. Kjodet koges, efter paa det
skidue Gnlv at være hngget itu, i smaa Stykker, at Sastert desto bedre
kan faaes ud deraf, og det giver en meget velsmageude og rnrrende
Snppe. At stege Kjodet bruges ikke, i det Mindste ikke blandt de uorske
Fjeldlapper. Derhos haves Rensdhrtunger, der ere meget velsmagende,
og som gjerne siegeö, med mindre de ere tørrede. Den srosxie Mælk
oppebevares gjerne i Kar eller i Rensdhrohiuder eller ——— maver, under-
tidesi er deri blandet med Ben-, at den bedre skal staa sig; ligesom Osten
kloves den i Regelen med en Oxe og deles derpaa om, stundom smeltes
deri ogsaa, naar deri er sad, paa en Parcde og spises med en Ske. Af
Reusdhrsblod, som oppebevareo i Hinder, tillaves med Tilsæt11ing af
Mælk, Ost eller Talg en Vcelliiig, eller det bruges til Polser· Stundom
sorbedrer Fjeldlappeic sin Snppe eller Vwllirrg med Mel, som han kjøber
af Kjobmaeudeue. Fjeldlapperites almindelige Drik er Vand, enten as
smeltet Js eller Sue eller as Kilder, i Nærhederi af hvilke de gjerne
reise deres Telt paa deres Vandretog. Mælk bruge de kmr om Som-
meren, da Neuerne ikke malkes om Vinteren; Brændevin ville de i Al- ·
mindelighed gjerne have, imidlertid er det paa sine Steder ved at for-
trcetigeo af Kasse, hvorom vi dog nærmere nedenfor skulle tale."-’)
l) Arndt. 3, 247 s. Djurheisg 3, 305. Enauit 301. Folkev.1865, 44.
kloggcier 129 f. Hogstkoirt 427 f. 457 fs. Lee1nö9.130.369 ss. Laan.
s. s. 17, 145« Node 233 ss. Stockiletb 56 fs. V. a. ki. 1803, 280.
«) Brooke 51 ss. 414 s— 540. Ehrenmalm 130 fs. Etinult 298 tll Dog-
strom 453 ss. Leem 113 ss. Node 230. Stocksleth 58. 151. V. kl. li
1803» 27s1. 282k Zieglrr 2, 112 s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
