Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
det 9de Aarhundr«ede vilde vcere bleven erklæret for en umenneskclig«
Barbaristne.« «)
Og dog indstraenkes Fjeldlappertte mere og mere. Vi have i det
Foregaaende omtalt, hvorledes norste thyggere ville treenge dem tilbage
fra Kysterne, norsfe og svenske Nybyggere ville drive dem op i de odeste
Fjeldegne, og hvorledes Regeringerne langtfra beslytte dem, men ved
forlerte Foranstaltninger endmere bidrage til, at de treenges tilbage og
maa paa sine Steder gaa til Grunde. Men allerfordaerveligft af alle
Regeringvforanstaltninger, har den allerede oftere omtalte finste Forord-
ning af 1852 været, hvorved Tractaten af 1751 opfagdeö. Ved Re-
seripter af 30te Augttst 1648 og 20de Juli 1673 var det blevett sorbttdt
svenske Lapper at begive sig ind iNorge, med mindre de vilde blive der
og blive norfke Undersaatter, men da det Forlerte i denne Foranstaltning
viste sig, blev det ved en Tractat mellem Norge og Sverig 1751 bestemt,
at Fjeldlappernc maatte vandre om paa Fjeldene, udett Hensyn til hvilket
Land de horte. Efter langvarige diploinatiste Forhandlinger opfagde den
sinske (russiske)Neger-ing denne Tractat 1852, og det forbodes russtsfe og
svensk-norske Lapper at drage over Grændser11e· Derved ere Utsjoli-Lappertte
forhindrede i at folge deres Nensdyr, naar de om Forsommeren drage
ned til Ishavet, og standse dem lnnne de ikke, de norfle Lapper ved Tarta-
elven fra at benytte GreeZgangene Syd for denne og fra gjennem sinsl Lap-
land at drage ind i svensk Laplattd for at benytte Graetmingen der, skjøndt
dette Land staaer under samme Konge, og fra at drage mod Øst til 1—2
Dagsreiser fra Kola og ned til Enare, hvilket nogle af dem før pleiede-2)
Folgett heraf cr, at Fjeldlappernes Antal tager af, om end Lappernes
Antal i det Hele taget tager til. I Norge er saagodtsotti hele Lappe-
befollningen i KantoleinokKarasjol samt Hatlesjeld-Dalstad, endvidere dett
ubetydelige Lappebefolkttitig iSnaasen, Grong, Mo og Vaagett og Tredie-
partetr af Lappebefolkningen i Kistrand, ialt henimod 1950 (henved k·»),
Fjeldlapper« JSverig ere Fjeldlavpertte ligeledes et Mindretal. J Friti-
land ere kun Utsjokilapperne, og det endda ille alle, Fjeldlapper· JRtth
land, hvor allerede ved Aaret 1690 Lappcrrte i Malapogost og Jockopogoft
vare Slovlappm hedder det sig ifølge nogle Beretninger, at der ingen
Fjeldlapper findes, ifolge andre, at Lapperne i det Indre ere det,
snarest ere de maaske Fislcr- eller Skovlapper. De Fjeldlapper, der nød-
sages til- at opgive deres Nomadeliv, blive enten ligefrem thyggere,
hvilket navnlig er fket i Finland og Sverig, og blive da denationaliserede,
l) Broole 178. Betoning f. f.1s, 359 ss. Morgenbl« 1865, 53« 141. Stort-
fleth 233. 236 f. Sv. Tidsskr. 108.
-) titjcaskjota 2.103s. Stockkteth 3 238 t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
