Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Dronnmg Margrete og har maaske foranlediget deri Strivelse, sont denne
og Erkebiskoppen as Lund 1389 ndstedte til Lapper11e, hvori de fortnanes
til at tage mod den christne Tro. Huti kom ogsaa til Venediktinerabbedetr
Sten i Munkaliskloster i Berge11 (1405—1426), der var en Ven af
Brigittinerne, og vel derved desto gunstigere stemt for Missionen· Hcm
tog sig af hende og anbefalede hende til Erkebiskoppen as Upsala. Hvad
der er udrettet as denne Margrete, vide vi ikke, og det var vist, hvad de
norske Lapper angaaer-, Intet eller saagodtsom Intet. Ogsaa Erik af
Pommern gjorde nogle srugteslose Anstrængelser for Lapperned Omven-
delse, hvilke vi nærmere skulle omtale under Migsionen blandt de svenske
Lapper, hvorhen de nærmest høre hjemme-)
Til nogen sand christelig Omvendelse as Lapperne synes hin papiftiste
Mission eller den derefter følgende lutherske praestelige Virksomhed ikke
at have bragt det; at En og Anden kan være bleven omvendt af Hjertet,
kan vel ikke betvivlet8, det var jo dog Evangelier, der om end i meget
forvansket Skikkelse bragte-? dem i den papistiske Tid. Efter al Sand-
synlighed vedbleve dog Lapperne baade i Pavetideti og endnu et helt
Aarhundrede ester Resormationen at være Christ1te i Navttet alene-,
Endnu i Slutningen af det femtende Aarhundrede siger Albet·t Cranz
(—k— 1517): »Det hele Land har nn for længe siden været christnet, und-
tagetr de, som bo paa hin Side Bjergene ved Ishavet, hvilke ere hen-
givne til Trolddomskntister og Hexerier, saa at de give sig ud for at
vide og forudsige Alt, hvad der passerer i hele Verden. Disse ere de
vilde og omslakkende Lapper«.2) Af dette Sted kunde det synes, som om
dengang i det Mindste de nordligste Lapper endnu ogsaa af Navn vare
Hedninger, hvilket de, som det tildels fremgaaer af Ovenansorte, dog neppe
vare alle, saa at man vel kan antage med al mulig Rimelighed, at de for en
stor Del vare Christ11e, men kun af Navn. Noget senere finde vi dem nemlig
saagodtsottt Alle at være »Christne« og at deltage i Sakramenterne, men
dette maa man langtfra glæde sig over, meii tvertimod beklage, thi det
forledede dem til deri asstheligste Gudsbespottelse. Naar et Barn blev
født, over-gaves det ved sin Fødsel til Afguderne, navnlig til Sarakta, men sor
nn ikte at fortorne de Christnes Gud, bragte-I det tilDaaben. Naar det saa var
kommet hjem, aftvtettedes Daabeti ved en særege11 Koinde» Risent Evne, og
Barnet fik en Meosingrtng, Skjello, til Beviis paa, at Christendonnnen
var astoet. Blev det saa siden sygt eller græd meget, tilskrev man dette
dets Christcnnavn, og mc maatte Barnets Moder selv omdobe det, idet
hnn i Vandet kastede Jern, Kul, Træ og Skjello, hvilken sidste Barnet
l) llammertett ilen hellige Bktgttta og Kirken t Nonten tcbttrm 1803, 228.
Lange de norsle Klostred Historie i Middelalderen. Chra« 1847» 451· 458 is.
Svenstc Btograptttslc Lexican stvetittutnt 21« 340.
2) Schoning 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
