Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Overfald og Spotterier mod Lapperne· Omvendte disse sig, da spottede
hine derover, over deres Læse11sog «Andagtsovelser« bebreidede dem deres
forrige Hedenskab, hvilket Kongen udtrykieligt havde sorbndt, belo dem,
naar de begrced deres Synder eller viste Andagt. I Kirke-i maatte Lap-
periie staa længst nede eller strax give Plads for den ringesle Nordmaud,
naar han indfandt sig. Da Nordsnændene frygtede sor, at Lapperiie
skulde blive oplyste og derved ei saa let lade sig bedrage, indbildte de
deni, at Kongens Hensigt med Micsioneti var at komme paa Spor efter
Lapperiies Hedeiiskab, og at naar dette var assloret, vilde de blive fængs-
lede, brændte eller hængte, og at dette allerede var sket paa mange Steder-
Deres Eiendom tilsnege de sig, deres Borii kjøbte de af dem og behandlede
detn som Trældhr, til de havde mistet Helbredet, deres Kvinder tilkjobte
de sig af de drukne Mænd til at bedrive Utngt med. Vilde Lapperiie
ikke være tilsredse med, hvad de norske Handelsmcend gave for deres
Varer, hvilket sjelden var andet end Brændevin, bleve de prhglede og
mishandledr. Ofte naar Lapperne vilde reise til v. Westen, bleve de
flagne og udplhndrede og saaledes jagne, at de ikke udeit Aiigst dristede
sig til at opsøge ham. Dette skete især iThrondhjems Attit, ja iThronds
hjem selv, hvortil maaske Bistoppeiis Fjendskab«mod Missionen har
bidraget sit. Foier man hertil Nordmcendencs ovrige ugudelige Vandel,
vil man —ikke undre sig over Lapperiies Spørgsmaal: »Faderl skal ikke
Vnmænd (Nordmænd) ogsaa frygte Gud, saavelsom vi? Hvorledes gaaer
det til?« 1)
At Beændevinslræmmerue —- og det var næsten alle Nordlcendingerne
— hadede Missioiieit og v. Weste11, var naturligt nok, men man skulde
ikke have troet, at Stiftets Vifkop, hvem dog de derlevende Sjæle mest
burde have ligget paa Hjerte, havde hadet v. Westen og modarbeider
Missionen, og dog var dette Tilfældet. Nogen Anlediting dertil og til
Præster-I Uvillie var der jo uden al Tvivl i de forkerte kirkelige Forhold,
som ved Missionen indførtes. Det var v. Westeiis Mening, at Lappertie
skulde udgjøre en eeelesiola in aelesia, at Missionærerne, derefter Kongens,
ikke v. Westens Villie skulde være uordinerede, hvilket ogsaa de alle,
undtagen de, som iforveien vare ordinerede, vare, skulde være deres egen-
lige Præster og Sjælesorgere, de skulde bedømme, om de vare værdige
til at gaa til Herrens Vord, Præsten skulde række Sokramentet til dem,
de havde antaget, udelukke dem, de erklærede for uværdige. Særegne
Kirker skulde opfored for Lapperiie, og her skulde Præsterne betjene
dem. Forstandereii for hele Missionen skulde Collegiets Bikar være,
og den skulde ganske være unddraget fra Biskoppeii. Dette Forslag
af 1724 saavelsom et andet, at de Midsionærer, der bleve Præster,
l) Hanunoud 544 is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
