Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
vende Skade fra Hjorden, men maaske dette »ikke for saa lang Tid i
siden« dog turde være en 50——100 Aar.l) Af de christne Nordmeend i
omgikkes Lappcme endnu med stor Foragt, og skulde da ikke herfra hente
Besthrkelse iTroeit. »De ere Menneskehedens Asstun1,«« forsikkrede en
Nordmand Buch; ,,jeg agter ham ikke mere end en Fiii (Lap)," var et
Udtryk for- den dybeste Foragt, og ofte hørte man Udtryk som »en Fitt
er ikke mere værd end en Hund.««2) Jdelig Grund til Trætte gaves
bestandig, kom Lapperiie med deres Renodhr, respecterede de hverken Gjærder
eller Hegii og lode dem groesse frit overalt, hvorved Græsset fordærvede6
for Koer11e, som ei ville cedc det Greeö, et Reusdhr nylig har betraadt; det-as
opstode idelige Stridigheder,3) og Lapperne bleve end mindre tilbøielige
til at tage mod christelige Nordinaendo Formaninger- Levende Christendotti
fandtes der iøvrigt ikke meget af blandt Nordnnendene i Nordlandene og Fin-
marken. Eit høi Grad af Egennytte og Utjenstagtighed besjælede dem, Kirteii
og Gudstjenesten besogtco vel ofte, ligesom Nadverbordet gjeestedes regelmæs- «
sigt, men det syntes, som om Gudsfrygten blot var udvortes hos de Fleste,
dertil kom Drilfceldigheden, som allerede Bistop Hageriip 1735 maatte
beklage sig til Kongen over-, og som endnu bestandig vedblev at deere stor,
om man end maa tage i Betænkning, at i Gjennemsnit for-brugtes ikke
mere Brændevin her end paa sine andre Steder, der blev ikke drukken
til daglig, men ved enkelte Leiligheder, men da ogsaa uden Maal og
Grændse.«) Dertil kom, at Regeringen, som ovenfor fortalt, fandt paa,
da Folkemcengden i Finmarken paa Grund af dens forkerte Foranstaltninger,
meget astog, at raade Vod derpaa ved det endnu taabeligere Paafund at
deportere Forbrydere derop, der da fattes i Tjeneste hos Befolkningen»
Derved erholdtes Arbeidskraft, men Landet erholdt en Tilvæxt til den
allerede destoveense altfor store Del af sin uchristelige Befolkniug· Endnu
langt ned i dette Aarhundrede vedvarede denne fordærvelige Fremgangs-
maade.«’-) Under saadanne Omstændigheder er det da ikke til at undre-S
over, at ehristelig Tro og christeligt Liv maatte aftage blandt Lapper11e.
Og dog var alt aandeligt Liv ikke uddød blandt Lapperne,«) vi have
ovenfor omtalt, med hvilken Glæde de læste i de saa lapske gudelige
Bøger, som endnu fandteoz Eiermandeii af en saadan Bog skattede sig
lykkelig og bar den om paa sit Bryst som et Klenodie, og Mange strøm-
mede·· med Længsel til, hvor en saadan Bog fandtes, at de kunde læse (
og forstaa det hellige Ord i deres eget Modersmaal.;-7) Usædelighed var
sjelden blandt Lapperne,9) Eder hørtes næsten aldrig-II)
«) Biich 2,194. 2) Vuch 1, 417. s) Bnch 1, 454 s.
f) Norske V. S. Skr. 2, 36 ff. Node 201 si. stljestkom 45.
s) stljestwm 46« C) Broole 342. 11 Stockfletb 222·
s) Jfr. dog Theol. Tidslr» 1857, 5. l’) Stocksleth 57.
At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
