Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibelhistorie-l) 1860 udgav han »Dagbog over mine Missionsreiser i
Fimnarken,« med vidtløftige Tillæg, Lappertte og Fiumarken angaaende.
Ligesom deu religiøse Opvcekkelse, som i det sidste Aarstid med stor
Kraft har gjort sig gjældende i Norge, ogsaa helt oppe i Fimnarken,
navnlig sidett 1854 i Ti-omsi·), hvor detc synes at staa iForbindelse med
Opvaekkelfen blandt Fjeldlapper11e,2) har havt sm Indflydelse paa Lapperne
baade ved Interessen, der er vakt for Missiouem og ved-den alvorligere
Aand, som gjennem Opvaekkelsen er kommen til at gjennemtrænge mange
deroppe boende Nordnioend — Præster som Lægsolk — faa har den dog
heller ikke været uden sine Farer-. I Troiiiso antog nemlig Opvcekkelseii
for en Dcl en secterisk Charakter, og smaa Frimenigheder oprettedes.
1860 vare der 8 Menigheder deroppe, som havde sluttet sig til Lammch
nemlig i Saudvcer (Tromsosund) (7 Medl.)Brevig (Karlso)(46) Lhngen
(14), Gibostad (Lenvik)(27), Throudeuoes (68), Ramsjord (Tromsvfnnd)
(16), Balsfjordeit (82), Tromso 170.3) Disse Sekterere forsogte ogsaa
at adsprede deres falske Lærdomme blandt Lapperne, og noget Held have
de ogsaa havt, tildels foranlediget ved Præster-S Mangel paa at kunne
tale Lapsk. Det eneste Pastorat, hvor de nemlig have havt Held af deres
Forforelser, er Karlsoett« Der lærer Ungdommen i Sorfjordeti« som ei
forstaaer Norsk, sin Christendom udenad under Tolkuing paa Lapsk.
»Præsterne i dette Pastorah» siger Stockfleth, »ere nidkjaere og dygtige,
baade som Præster og Sjælesorgere, kumte imidlertid ikke tage sig af
deres lapsktalende Menigheder af Mattgel paa Kundskab til deres Sprog,
hvilket de før deres Ansættelse ikke havde havt Andledning til at lære at
kjende. Disseuterforsianderen i Balsfjordeu, som boer den lapske Vefolks
ning iSorfjordett nærmere end deres egen Præst, kan baade tale og
læse Lapsk og Finsk. Mangeleu paa sprogkyndige Præster føle-S dybt af
Bcsolkningen selv og udtales ofte-« E)
Det er ikke alene disse Sccterere, der ved Prædiketier i Moders-
maalet have fogt at sorvilde Lapperne og bringe dem til Frafald sra
Kirken. Ogsaa Papister11e, som 1856 opsloge deres Bopæl i Alteu for
at forfore lutherske Christne til Frafald, have lagt sig efter Lapsk, for
ogsaa at forfore Lappcrite· Under saadanne Omstændigheder, og da det
er vitterligt, at en Præst aldrig vinder Lappernes Kjærlighed udeu at
have Kjendskab og Kjærlighed til deres Sprog,0) maa det ansees for
paatrængende nødvendigt, at de Præster, som ansættes deroppe, maa kunne
l) Stocksleth 111. Stockfleth er dod iaar i Sandefjord.
««) Tidfkr. for den evaug· luth. Kirke i Norge. Ebra.1859.2detVd-453ss.
jfr. Norsk Kt. 1860. 158, 503 f. 632 is-
’) Norsk Kt· 1860, 207 f. Talangivelserne for de 6 sidste ere sor 1858.
4) Stocksleth 265 f. S) Norsl Kl. 1856, 253· 383.
o) Norfk Kl. 1860, 351·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
