Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Dage at have en Præst hos sig, var naturligviis ringe, saa at det intet
Under er, at Præstertie ei kunde udrette stort, saameget mere som de vare
ukyndige i Sproget. l)
Under Gnstav Basas nærmeste Efterfølgere gjordes der Intet for
Lappeisiies Omvendelse, thi vel sendtes der ogsaa under Johan(1568—92)
Præster derop,2) men dct var dog først Gnstavc yngste Sen, Carl den
niende, (1600—1611), der for Alvor traadte i Fadereics Fodspor. For
at gjøre en Ende paa Birkarlettes forargelige Levnet, befalede han 1603
at »slaa Hovedet-« af de Birkarle, som kjøbte Lappernets Døttre for at
leve i Hor med dem. Ligefra siti Regerittgs Begyndelse udstedte hatt
Befalinger otn Kirkers og Præstegaardet3 Aiilceggelse deroppe og bestemte
dels selv, hvor de skulde ligge, dels udsendte han Commioseerer derov
for at undersøge de bekvennneste Steder dertil-Z) Af disse Kirker bleve
opførte 1 i Umealapmark tLycksele, der sit sin første Præst 1613), 2 i
Pitealapmark (Grätræsk 1602, hvis første Præst Nicol. HakansonVindes
lius var en født Lap), 2 i Toruealapmark (Enontekis 1600 og sarkas-
jcerfvi, Anner til Nedre Tornea 1603), i) og da Lapperiie i Toruealap-
mark klagede over, at de ikke formaaede at opfore dcu Kirke, han havde
givet Befalitig til at bygge, svarede han, at han ikke havde befalet, at
de skulde opfore den. Lapperne behøvede ikke i mindste Maade at be-
tymre sig oni Kirken-I Opførelse, men Kongen skulde drage Omsorg derfor,
vaa det at Lappertte skulde komme sammen der og blive nndcrviste om
deres Sjæls Salighed. Kongen havde ogsaa til samme Kirke forceret
Kirkekar og Meosellceder, saa at Lapperne ikke skulde behove at anvende
den ringeste Bekostning derpaa. De skulde blot flittigen besøge den, siger
Kongen, for der at hore Guds Ord og at annamme de hellige Sokra-
menter. Kongen havde ogsaa allerede beskikket en Sogncprcest dertil og
forsynet ham med Underhold. Da Lappertie vare nkyndige i Bygnitth
knusten, sendte hatt Tømrere fra Helsinglaitd derhen for at bygge Kirkerne.
Ogsaa udncevnte han Præster og forsynede dem med Løn dels af Stats-
kasseii, dels af en Afgift, han paalagde Lapperne. Ligeledes sendte haii
endel Katechisnier derop, at Lappertie maatte erholde nogen Kundskab
om Gitd.
Men uheldigvis bare Kongens ædle Bestræbelser ikke den tilsigtede
Frugt. Kirket- og Præstegaarde bleve vel ovbhggede, og hans Exempel
Mspchdc endog 3 lapsle Brødre til at bygge cn Kirke ithnala, hvortil
i) ktixta titt. Sv. 2, 351. Akridsson d. 275. Handl. rar. sverg— 2. 407 l.
Hogjtrotti 536. Rtiyzeltus 2, 118. Sisebtljus s t’.
2) ctctu titt. sv. 2, 351«
3) itiilplter 3. 277 f. Vaktaiscn. stockttolm 1863» 43.
«) ltulpliei· Vesterdotn 1. 121. Leien. f. f. 16, 265. 272. tintctuken 1863,
43« Tvenieus 24·
c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
