Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
sjelden, Slagsmaal ligesaa, Trolddoiti er ubekjendt, og Overtro mærkes
ikke mere. Dands er ukjendt, Saiig ligesaa, undtagen af aandelige Sange.
De ere forneielige og tilsredse med deres Vilkaar. Dog have de natur-
ligvis ogsaa deres Feil, og som saadcnme nævner Wahlenberg, at de i
Handel ere dyre og ville gjerne ringe, at de ere gjerrige og ikke gjeriie
ville dele med Andre. Hovmod, Egensind og Egenkjcerlighed besidde de i
hoi Grad, anse Alle for deres Jcevulige, kjende e·i til Uuderdanighed og kunne
hverkeit ved Hoslighed eller Trnsel bringes fra deres forudfattede Meninger.
Heller ikke ere de frie for Egenretsoerdighed, de betragte si (ilke uden
Griind) som gudfrygtigere end Finnerne og ville derfor ikke omgaaes med
dem. Adskillige af disse Feil, navnlig deres Mangel paa Underdanighed,
have dog ikke stort at betyde, især naar man betaenker at det er et
udaitnet Nom·adefolk, ogsaa vidner Past. Fellmann i Utsjoki, at de ere
hjælpsontnie, naar de have Noget at hjælpe med1).
Hvad Utsjokilapperne angaaer, da gaa alle Vidnesbde ud paa,
at de ikke staa saa hoit som Enarelapperne, hvilket dele hidrører fra
manglende Christendonisluiidslaber, dels fra storre Adgang til Fristelser-
Paa Grund af deres mere omflaklende Liv, den Forargelse, adskillige
Embedsmænd, deriblandt ogsaa Præster have givet, det Vanskelige i at
lære Børnene Noget i de af Stoi og Nog opfyldte Hytter, og som en
Følge af, at de endnu tale Lapsk, staa de tilbage for Enarelapperiie i
christelig Oplysning. I Utsjoki prasdikes paa Lapsk, naar Jndsodte ind-
sinde sig, der ikke forstaa Finsk, hvilket navnlig er Tilfældet med Fjeld-
lapperne, og deri synes at ligge en Antydniug af, at Lapskeii ikke kommer
til sin Ret her, ligesom det ogsaa i en Reiseberetiiiiig derfra hedder, at
fordi Præsterne sjelden kunne tale Lapfk uden at radbreekke det, ville
Lapperne baade i Utsjoki og Enare helst hore finsk Prædikeit. Skole-
og Retssproget er finsk. J Suomi 1848, 69 hedder det ogsaa: »Man
har nylig begyndt med for Alvor at bringe Utsjokilapperiie til at lcese og
forklare de finske Religionsboger.« Om nn mulig disse Lapper end engang
iTide11 ogsaa kunne blive forsinskede og derved saa til den Tid kunne er-
holde gode Christendomskundskaber, saa er dog en saadan Fremgangsmaade
urigtig, selv om der for den lille Vefolkniugs Skyld af 300—400 Sjæle,
der endnu tale Lapsk, skal vedligeholdes særskilte Indretninger-, hvortil,
som det as Donikapitlets nedenfor anforte Beretning vil sees, Skridt ere
begyndte at gjøres-
Som en Folge af den ringere Christendomskuudslab har Christen-
dommen ogsaa mindre formaaet at trænge ind iHjerterne, om end
l) Castken 1, 60· l19· Fctlmann 13. 137. suoml1846, 110. 1848, 70.
71. 72. Wshlenb. 47 fj-
2) Asehsn 199. Folket-. 1865, 35. 225· Sjogreo 248· suoml1848, 70 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
