Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
MIDDELALDEREN
blir gjort av Bergens haandverkere, er for en stor del ogsaa
virkningsfuldt blit stanset ved indskriden fra kongemagtens
side. Den kar ikke kat meget tilovers for selvstyre i byene og
neppe keller sat pris paa organisationer som med nogen virk
ning vilde kunne gripe ind kvor det gjaldt regulering av næ
ringslivet.
Byenes kaandverkerlaug vokser frem som en gren av det
almindelige gildevæsen der kar sine røtter langt tilbake i tiden
før kristendommens indførelse kerkjemme. Men kirken vinder
rigtignok efterkvert sterk indflydelse paa dem og kommer til
at præge deres vedtægter i kumanitær retning. Detkørermed
til den katolske kirkes principper, at kvad den ikke kunde faa
utryddet, det kar den omformet efterkvert i sin aand og til gunst
for sine kensigter. De middelalderske gilder var sammenslut
ninger til gjensidig værn og forsikring for liv og gods. Med
lemmerne av et gilde, brødrene som de kaldtes, maatte gaa god
for kinanden i kvad der end maatte kænde, kjælpe og bistaa
kinanden ved ulykker og tilskikkelser. Ganske naturlig vil
derfor gildet komme til at beståa av socialt og økonomisk nogen
lunde ensartede elementer. Tendensen gaar i retning av speci
alisering, og vi kar gilder i Norge som omfatter de køiere
klasser, adelen og borgerskapet, men for kaandverkerne kar
der kerkjemme neppe været plads, ker likesaalite som i Dan
mark, selv om der ikke kar været nogen dypere motsætning
mellem byenes stænder. Fra Danmark kjendes gildeskraaer
kvor der findes utrykkelige bestemmelser der utelukker kaand
verkerne som medlemmer av gildet. Haandverkerne danner
derfor sine egne sammenslutninger, omfattende samtlige fag
eller bare nogen enkelte, og efterkvert danner det sig gilder
av ren professionel karakter, de senere laug. Ute i Europa til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
