Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE EFTER REFO RM ATI ON EN
30
Men blandt guldsmedlaugets 19 artikler er det ikke en
eneste som peher i retning av at avgrænse laugets magt utad.
Der er intet paabud om mesterstykke, læretid, mesterantal,
end ikke laugstvang kar ifølge denne skråa været nødvendig
for en guldsmed som ønsket at slåa sig ned i Bergen. Disse
mangler kan ka sin forklaring i at det er et førsteforsøk som
er blit gjort paa laugsordningens omraade kerkjemme, men
paa den anden side vilde det være rimeligere at anta, at
artiklene slik som de nu foreligger, nærmest er et uttryk for
kvorledes Valkendorf kar ønsket at se lauget indrettet — at de
med andre ord ikke gir uttryk for guldsmedenes egne ønsker
eller muligens keller ikke kar svaret til den virkelige tilstand
indenfor lauget. I kvilken retning mestrenes egne interesser
kar gaat, viser de senere av den lokale embedsmand konfir
merte tilføielser, som lauget gjentagne gange kar opnaadd
frem til 1600. Valkendorf kar øiensynlig i disse spørsmaal
klart og konsekvent kævdet regjeringens laugspolitik, slik
denne sporadisk kommer til uttryk i aarkundredets lovgivning.
Efter kans tid blir det kurtig anderledes, guldsmedenes trang
til utvidet magt og krav om monopol paa næringen finder
støtte kos de lokale myndigketer. I 1581 faar mestrene stad
fæstet to tillægsartikler der med en gang gir lauget en mere
avgrænset karakter ved at indføre laugstvang for guldsmede
i Bergen. Det blir bestemt at fra nu av maa ingen guldsmed
kunne nedsætte sig som mester før kan kar laget mester
stykke, dettes beskaffenket blir nærmere beskrevet. Fremmede
svende maa desuten først tjene et aar kos en indenbys mester
inden kan selv kan underkaste sig mesterprøven. Dette er
regler som er kelt almindelige i tidens skraaer, kvad der for
øvrig ogsaa gjælder et senere tillæg fra 1596. Ifølge dette maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
