Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE EFTER REFO RM ATI ON EN
36
samme tid.1 Denne hadde i 159? opnaadd at bli laugsmester
ved at egte en mesterenhe. Efter hendes død har han imidlertid
for nogen aar opgit professionen, men da han paany vil gaa
igang med verksted, blir dette ham negtet av lauget. Det hjæl
per ham ihhe at gaa rettens vei og først paa kongelig befaling
blir han i 1603 paany indtat. Tilfældet er langt fra enestaaende
og forekommer ogsaa i andre laug som officielt ikke er blit
anerkjendt som sluttede. Netop i 1603 har en guldsmed i Bergen
maattet faa kongelig bevilling for at kunne nedsætte sig som
mester.2
Bergens skræddere har gaat frem paa en litt anden maate.
Lauget har øiensynlig ikke staat paa nogen helt god fot med
byens borgermester og raad, og har derfor valgt at indsende
sin skråa direkte til kongen, hvilket blir gjort i 1604.3 Det
fremgaar med tydelighet at skraaen paa dette tidspunkt ikke
har været ny. Imidlertid ber kongen Bergens raad om at ut
arbeide og fremlægge forslag om en skråa. De artikler skræd
derne senere blir meddelt har ogsaa tat farve av at være pas
seret denne institution. Selv om skraaen ikke netop helt igjen
nem kommer til at gi uttryk for hvorledes staten syntes atetlaug
burde være indrettet, har den dog faat et strengere præg end
bakernes. Skraaen omfatter 16 paragraffer og blir konfirmeret
i 1605. En ikke uvæsentlig forskjel bestaar deri, at det i
ganske stor utstrekning blir overladt til raadet at avgjøre hvem
der skal kunne optas i lauget. Den som ønsker at bli mester i
skrædderfaget maa, hvad der ikke tidligere har været skik,
først præsentere sig for borgermesteren og hos ham forhøre
sig om han kan bli borger eller ei. Til dette utfordres at han
kan fremlægge sit pas, bevis og egtebrev, om han er en frem
N. R. Rgstr. IV s. 29. 2 N. R. Rgstr. IVs. 17. 3 N. R. Rgstr. IV s. 92, 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
