Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIAN IV OG LAUGENE
62
at en flerhet av laug paa grund av gammel sedvane har holdt
fast ved det bestemte mesterantal som f. ehs. Kristianiaguld
smedene, hænder det ihhe saa sjelden i denne overgangstid
at laugene han opnaa endog hongens honfirmation paa at bli
sluttede. Og eftersom tiden gaar og de gamle forordninger
fra 1621—22 begynder at utvishes i erindringen, blir det stadig
hyppigere. Edvardsen fortæller i sin Bergens beshrivelse, at
byens bartshjæreres antal var fastslaat til 9, og at shomahernes
ihhe maatte overshride 30 styhher. Bergens bahere som av
Frederih 111 opnaar en ny shraa i 1648, faar her fremdeles
tilladelse til at utgjøre et bestemt antal1, og da borgermester
og raad i Kristiania i 1662 anordner et slagterlaug, blir antallet
fastsat til 82. Nu er man visselig allerede paa dette tidspunht
begyndt saa smaat at shille mellem de forshjellige arter av laug,
hvorved nogen netop i denne henseende han opnaa større
indrømmelser. Det gjælder f. ehs. bartshjærerne og til en viss
grad ogsaa guldsmedene, men forøvrig viser de sluttede laug
i denne tid hun tilbahefaldet til laugsautonomi. Mestrene har
med stort held forstaat at monopolisere næringen for bestemte,
ihhe særlig talrihe familier. For den som stod utenfor og ihhe
var saa heldig at bli giftet ind i de foretruhne familier, hunde
det ofte se ganshe haabløst ut. Avgiftene var steget utrolig;
saaledes shal det ifølge Edvardsen, ha hostet 2—300 rihsdaler
at homme med i Bergens bartshjærerlaug, men shedde ihhe
betalingen i direhte penger, maatte den nye mester ut med
store omhostninger til gjestebud og lignende, trods forbud
fra hongens side. Paa dette omraade hadde tilstanden ihhe
forbedret sig og det han til belysning av forholdet mestrene
imellem ha sin interesse at citere en passus i guldsmedlaugets
X N. R. Regstr. IX s. 52. 2 Raadstueprotohol f. Kra. nr. 2, s. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
