Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE I DET 18DE AARHUNDREDE
91
men mellem laugene indbyrdes. Der sættes igang evige pro
cesserfor at fastslaa grænserne for de enhelte laugs omraader,
men er man endelig engang kommet overens, saa brytes avtalen
i næste øieblik. Dertil kommer arbeidsstridigheter, streiker og
arbeidsnedlæggelser. Aarsaken til disse mange vanskeligketer
ligger naturligvis ikke bare i lovgivningen og systemet, den
ligger dypere og skyldes fuldt ut saa meget de ændrede økono
miske tilstande og den tiltagende konkurrence fra utlandet.
Tiderne har ikke været lette, omend haandverkernes klager kan
være for overdrevne. Paa den anden side har ogsaa befolk
ningens og myndighetenes besværinger over deres uduelighet
neppe heller alt for meget medvirkeligheten at gjøre. Alle disse
ting førte med sig at det gamle motsætningsforhold mellem
staten og laugene paa langt nær endnu kan betragtes som bragt
ut av verden, laugene har forsøkt hvad de evnet for at komme
utenom de mange paabud.
Det kan i denne forbindelse være av interesse at se litt nær
mere paa guldsmedlaugenes forhold, idet netop disse laug han
opvise en forbausende seighet i sin motstand mot de kongelige
beslutninger. Dette gjælder i første række bestemmelserne om
de ædle metallers gehalt og arbeidenes stempling ved en av
det offentlige beskikket guardein. Allerede ved guldsmed
ordinantsen av 1608 var en slik stilling blit oprettet, eller den
burde ialfald være kommet istand i Bergen og Oslo. Men hele
aarhundredet igjennem hører vi aldrig noget til en slik funktio
nærs virksomhet. Grunden er ganske enkelt den, at guldsme
dene har hat sin specielle interesse av selv at skjøtte disse affæ
rer. De har fastholdt den gamle regel om at laugets oldermand
var den der skulde fungere som probermester, og selv ikke de
indskjærpede regler i guldsmedskraaen av 1685 bringer nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
