Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE I DET 18DE AARHUNDREDE
112
skaffe sig drenge, hvilket vilde bli hele snedherlaugets ruin. 1
De opnaar daogsaa at faa behøvlingen igjen, naar der bare ved
saadan Behøvling intet Usømmeligt eller Forargeligt passe
rer." Senere opnaar ogsaa laugene i andre byer samme indrøm
melse, saaledes Bergen i 1720. Men dermed opstod en anden
vanskelighet, nemlig for de øvrige steders læredrenge, hvor
lauget ikke hadde ret til behøvling. Kristiania snekkerlaug
har saaledes i 1758 negtet at anføre paa wahl Taflen" som
rigtig mester en snekker ved navn Gunder Christensen. Lau
get begrundet sin negtelse med, at da Bragernæs, hvorfra
Christensen stammet, ikke hadde ret til at hehøvle sine drenge,
men maatte la dem ind- og utskrive samt behøvle i Kristiania,
saa hadde de derværende mestre heller ikke anledning til at
gjøre en svend til mester, og endnu mindre hadde de ret til at
sende ham til Kristiania for at nedsætte sig i lauget." Saken
strækker sig gjennem længere tid og snekkerne har ikke villet
bøie sig for nogen avgjørelse og de blir tilslut utpantet for de
bøter og den erstatning til Christensen som de er blit ilagt.2
Bedre har det gaat Kristiania skrædderlaug i 1713. En svend
klager dette aar over at han ikke har faat adgang til lauget
til trods for at han har vundet borgerskap og er i besiddelse
av lærebrev utstedt av magistraten paa Fredrikshald. Lauget
har imidlertid heftet sig ved at dette hans lærebrev ikke er
forsynet med noget laugssegl, og Kristiania magistrat maa i
en erklæring medgi at har han ingen grund at beklage sig."3
Med hensyn til frimandagen saa har svendene paa ingen
maate villet bøie sig for den kongelige forordning av 1681 som
forbød denne fridag. I 1740 faar samtlige oldermænd i Kristi-
1 Sessionspr. f. Kra. 1702-08, s. 165. 2 Sessionspr. f. Kra. 1751-64, s. 470, 472, 510,
513, 695. 8 Sessionspr. f. Kra. 1708—15, s. 267 b, 268.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
