Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE I DET 18DE AARHUNDREDE
114
86. Kande fra uhjendt Bergerislaug.
B. M. 1984.
ania en skrivelse, hvorav det frem
gaar at svendene naar dennem
løster, spaserer, hviler, samles paa
hroen, drihher og forsømmer deres
mesters verksted og arbeide 2 å 3
dage tillige." Oldermændene faar
derfor tilhold om for deres Lahde
offentlig kundgjøre at om nogen
herefter sig saadan selvraadig spas
seren, samling, drik, og svir skulde
foretage, de da efter befindende
vorde straffet" — hvad der neppe
har ført til forbedrede tilstande.1
Men denne avhængighet av de al
mindelige haandverksskikke kunde
ogsaa medføre andre übehagelig-
heter og tildels bringe norske haandverkere i avhængighets
forhold til utenlandske laug. Det er saaledes tilfælde med Ber
gens knapmakerlaug, som var kommet istand i 1707. I 1748
hadde mestrene mottat en skrivelse fra det tilsvarende laug i
Bremen med tilhold om at de maatte overholde den regel som
var vedtagen ved alle Ampter af denne Profation i det tyske
Riige," nemlig at hver mester kun maatte holde en læredreng
ad gangen. Lauget skynder sig ogsaa med at fatte beslutning
herom for at hindre at deres vandrende svende ey skulde møde
de Fataliteter, " som brevet truet med og derfor av mangel paa
arbeide være nødt til at gribe til uanstændige og forbudne
Midler." Under forhandlingen fremkommer en av mestrene
med den oplysning, at han hadde et überettet Pigemenneske"
1 Sessionspr. f. Kra. 1737-41, s. 468.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
