Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE I DET 18DE AARHUNDREDE
116
88. Bergens smedesvendes lade.
B. M. 636.
en tvang og fører sine
byrder og besværinger
med sig for en fattig og
dog døgtig arbeidsharl,
der tit av mangel frahol
des at (han) kan sætte sig
ned, og at arbeidet over
saadanne indshrænhede
amter bliver dyrere at
bekomme." Til trods for
disse anskuelser maa
magistraten dog i dette
tilfælde anbefale, at sa-
delmakerne maa bli indrømmet laugsret saalænge Tyskland
har sine amter, „skjønt de har limitteret og gjort forandring
udi adskillige af deres enormiteter og selv opfundene ved
tægter." 1 Det har neppe hændt ofte, at norske haandverkere
paa grund av svendene og drengene har været nødt til at
gaa ind i et dansk laug, men det har altsaa forekommet.
Derimot er det vanlig, for guldsmedene paa enkelte steder
endog paabudt, at mestrene i mindre, laugsløse byer, har staat
som medlem av lauget i en større norsk by. v
For at faa et indtryk av selve tilstandene indenfor laugene
og forholdet mellem mestrene, kan det ha sin interesse at se
litt nærmere paa en historie, som passeret i Kristiania snek
kerlaug i 1750-aarene. To snekkermestre, deriblandt den tid
ligere oldermand Hans Olsen, har i 1752 sammen med et par
svende indsendt en klage og protesteret mot, at herberget blev
flyttet til den nye oldermand, Jess Wraae. Herberget som var
1 Sessionspr. f. Kra. 1737-41, s. 424.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
